Familien
Slægtsforskning

Forside  |  Nyheder  |  Billeder  |  Fortællinger  |  Gravsten  |  Rapporter  |  Efternavne
Søg
Fornavn:


Efternavn:



Alle medier


Match 2,151 til 2,191 fra 2,191     » Se Galleri

    «Forrige «1 ... 40 41 42 43 44

 #   Ikon   Beskrivelse   Knyttet til 
2151
Udsigten fra Rundetårn, København.
Udsigten fra Rundetårn, København.
Her ses Bjarne. 
 
2152
Utjenestdygtighedpas
Utjenestdygtighedpas
Grundet platfodet 
 
2153
u_scan0015.jpg
u_scan0015.jpg
 
 
2154
u_scan0034.jpg
u_scan0034.jpg
 
 
2155
Vaccination
Vaccination
Vaccineret af Hansen 
 
2156
Valborgs død
Valborgs død
 
 
2157
Valborgs fødsel
Valborgs fødsel
 
 
2158
Valdemar og Nellys gravsten
Valdemar og Nellys gravsten
 
 
2159
Valdemar Sørensen
Valdemar Sørensen
 
 
2160
Valdemars død
Valdemars død
 
 
2161
Valdemars fødsel
Valdemars fødsel
 
 
2162
Valdemars fødsel
Valdemars fødsel
 
 
2163
Valdemars konfirmation
Valdemars konfirmation
 
 
2164
Valdemars vielse med Nelly
Valdemars vielse med Nelly
 
 
2165
Ved Ryes Plads, Fredericia
Ved Ryes Plads, Fredericia
Fra venstre: Hans Jørn, Bjarne 
 
2166
Vendelboer uden for Vendsyssel:
Vendelboer uden for Vendsyssel:
Slyngler og gode mennesker - dem finder man overalt!

Samtale med overlæge Ole Bouet, amtssygehuset i Brørup

- Blev De læge i kraft af et kald?

- "Kald" - det er et stort ord. Jeg blev læge, fordi jeg paa et tidligt tidspunkt slet ikke nærede tvivl om, at det jo var d e t, jeg ville være.

- De har gaaet i skole i Øksenhede, Sæby og Aalborg - hvordan faldt De som "bondestudent" til i København?

- Glimrende! Jeg boede paa Regensen sammen med et hundrede andre "bisser" - og vi havde det dejligt!

- Min mand, indskyder fru Bouet, taler altid om sine studieaar, som andre taler om deres soldatertid!
- Ja! eksploderer overlægen - for d e n g a n g levedes der endnu et rask, frit og muntert studenterliv. Nu gifter studenterne sig hyppigt, saa snart de har taget første del! Og saa er sammenholdet med kammeraterne forbi. Ikke noget med glade gilder og vældige diskussioner paa værelserne. Næh, hjem til konen! - hjem at vaske bleer!

Ikke lutter idyl i Brørup

Overlæge Bouet slaar opgivende ud med haanden og skænker sig en ekstra kop kaffe. Vor "seance" - som han kalder interviewet - finder sted i overlægeboligen ved amtssygehuset i Brørup. Egentlig er "seancer" ham meget imod, men da han hørte, det drejede sig om serien "Vendelboer uden for Vendsyssel", gav han brummende efter.
Vendelbo er han nemlig - og det med hud og haar. Lidt af en ekspert i landsdelen dialekt og stadig nær knyttet til hjemstavnen, hvor en bror driver fødegaarden, mens en anden bror har sin egen gaard i nærheden.

- De har rejst meget, inden De for snart 23 aar siden slog Dem ned som chef for sygehuset her?

- Jeg har haft den lykke at se mig godt om, inden jeg slog rod -ja! Først reservelæge paa Mors i et par aar, saa studierejse til Paris, saa til Næstved, saa turnus-kandidat paa kommunehospitalet i København. Her fik jeg lejlighed til at gøre et par vidunderlige ture som skibslæge med en af de gamle Amerikabaade derefter Gentofte amtssygehus, saa 1. reservelæge i Horsens - og endelig fem aar som reservelæge paa Aalborg kommunehospital, før jeg i 1934 fik stillingen som overlæge her i lillebyen Brørup.

- Hvor alt siden har været en lang idyl!

- Det vil jeg nu ikke sige! Det var f.eks. ikke meget idyllisk ved hin mærke januarnat i 1943, da tyske soldater brød ind i denne villa for at arrestere mig og via Bramminge slæbte mig med til en uvis skæbne i Gestapo-hovedkvarteret i Esbjerg. Naa! Det blev nu kun til 4½ maaned i Frøslev.

Over al beskrivelse grufuldt

- Men det kunne vi jo ikke vide, bemærker fru Bouet. I virkeligheden var det over al beskrivelse grufuldt. Det var jo i den tid, folk blev skudt for et godt ord. Især læger syntes Gestapo i den periode at være ude efter. Læger var netop blevet myrdet i Esbjerg, i Vejle, i Odense, i København. Jeg anede ikke mine levende raad, men følte, at noget maatte der gøres. Jeg fik saa i min forvirring den ide at bevæbne mig med et eksemplar af Haag-konventionen! Med det under armen drog jeg til Esbjerg for at prøve at overbevise rette vedkommende om det komplet ulovlige i min mands arrestation!
Overlæge Bouet kan her ikke tilbageholde et latterudbrud - samtidig med at han beundrende ser paa sin kone, der imidlertid roligt fortsætter:
- Jeg havde ikke netop suckes! Jeg blev simpelthen - som et menneske, der ikke var ved sit fulde fem - smidt ud med samt min Haag-konvention.
- Det værste, erklærer overlægen, var selvfølgelig uvisheden. Man anede ikke, om man var købt eller solgt. Gennem kriminalpolitiet har jeg senere erfaret at jeg faktisk var "solgt". Mine papirer bar paategning om, at jeg skulle sendes til Tyskland. det blev i stedet - takket være Bernadotte og hans hvide busser - til Sverige.
Egentlig overlast led jeg ikke. Kun havde min kones dristige optræden paa slap line bevirket, at jeg var kommet på den sorte liste, saa jeg ikke maatte modtage pakker hjemmefra.

- Hvilket saa igen bevirkede, at min mand var frygtelig tynd, for ikke at sige helt afpillet, da jeg endelig fik ham tilbage!

Om lægekunst og socialforsorg

- De spørger om andre rejser, siger overlæge Bouet og suger kraftigt paa piben - joh! I den retning maa jeg ikke klage.
I 1930 var jeg saa heldig at komme paa en herlig fem maaneders tur som skibslæge med Ø. K.s "Selandia". Saa har jeg sammen med min kone - i bil - besøgt Italien og Spanien, et par uforglemmeligt dejlige ferieture. Endelig var jeg skibslæge med "Umanak", da den som hotelskib for 50 jounalister deltog i kongeparrets Grønlandsrejse i 1952.
Her fik vi et alvorligt førstehaandsindtryk af problemet Grønland - et problem, der siden har interesseret mig meget, især, naturligvis med hensyn til sundhedstilstanden deroppe, tuberkulosen -

- Hvad mener De forresten om lægekunsten i dag - saadan i almindelighed?
Overlæge Bouet, der er specialist i kirurgi, erklærer med et vist eftertryk:
- Som læge maa man være glad og stolt over de videnskabelige fremskridt, der paa mange omraader har givet os stadig bedre midler i hænde, hjulpet os til med nye medikamenter at helbrede sygdomme, som tidligere var næsten dødelige og, paa kirurgiens omraade, gjort det muligt for os at foretage operationer, som i dag redder mennesker, der tidligere ville være fortabt. M e n - for der er et stort m e n ved det altsammen - samtidig kan det for mig se ud, somom lægekunsten er i færd med at udarte. Alting kan drives for vidt. Og sandheden er jo at tendensen til stadig mere laboratoriearbejde, til udspecialisering, til fremstillingen af stadig mere komplicerede apparater, ting og medikamenter synes ved at gaa over gevind. Specialisering kan i visse tilfælde være udmærket, men "en automatisme i behandlingen af patienter er selvfølgelig af det onde. Det er efterhaanden blevet saadan, at mange læger interesserer sig mere for sygdom end for syge mennesker. Haand i haand med denne uheldige udvikling arbejder vor sociale lovgivning, som - det det vil De indrømme mig! - er helt skør, ja, direkte demoraliserende. Naar en tilskadekommen før i tiden søgte læge, spurgte han ængsteligt: "Hvornaar kan jeg arbejde igen?" I dag spørger han: "Hvor meget kan jeg faa i skadeserstatning?" Samtidig har udviklingen ført med sig, at lægen ofte er reduceret til at være stil-i-rend-dreng for rene smaatterier. Jeg glemmer ikke, da jeg som reservelæge paa Mors i huj og hej maatte forlade mit arbejde på hospitalet og fare afsted, fordi der var blevet ringet om en mand, der havde faaet pulsaaren skaaret over, og ingen af byens læger var hjemme. Jeg saa i aanden blodet staa i en straale ud af den tilskadekomne pulsaare, saa jeg forsynede mig med en gummislange og for afsted til den opgivne adresse. Her blev jeg modtaget af to madammer. I en sofa i stuen sad en lille vissen mand og hang med hovedet. "Hvor er patienten?" raabte jeg forpustet. "Det er ham!" sagde de og pegede paa sofa-fyren. Han havde et par udtørrede blodskorper paa det ene haandled. Jeg spurgte, hvordan de dog kunne finde paa at ulejlige med noget saa bagatelagtigt. Og saa kom det spidst fra de to madammer: "Vi betaler vor sygekas´!" - Ak ja. Vi betaler for sygekas´ - og ynkeligheden triumferer!

Min mand er god nok!

- Overlæge Bouet holder inde et øjeblik, stopper sindigt piben og siger med et grumt smil:
- De kan nok høre, at jeg ikke ligefrem er socialdemokrat! Og hvor k u n n e jeg altsaa have lyst til at tage bladet fra munden og give denne saakaldte "velfærdsstat" det glatte lag! Men, ærlig talt, kastede jeg mig for alvor ud i en kampagne, ville jeg - han peger med pibenspidsen i retning af hospitalet - ikke kunne passe min butik derovre, og det er nu d e n, jeg først og fremmest maa tage mig af!

- Undskyld - fruBouet! Hvordan er det i grunden at være gift med saa temperamentsfuld en mand - der tilmed er vendelbo?

Fru Bouet, der selv er vestjyde, siger smilende:
- Min mand er god nok! Men jeg maa indrømme, at jeg sommetider driller ham med, at han er vendelbo!
Overlæge Bouet eksploderer endnu engang:
- Ha! Det kan man virkelig ikke drille en mand med! Vendelboer er jo de bedste, der findes!
Han ser et øjeblik ud, som om han virkelig mener det. Saa ta´r han sig i det og tilføjer med et skævt smil:
- Selvfølgelig er det noget forfærdelig pjat! Fortræffelighed er der intet landomraade, ingen race eller klasse, der har patent paa. Slynger og gode folk, dem finder man alle vegne - ogsaa blandt vendelboer!
- Joh, medvirker fruen - men folk der nordensfjords er nere drilagtige end andre. De e l s k e r at drille. Jeg glemmer ikke, da jeg første gang oplevede min mand og hans brødre i samme stue. S o m de ærtede hinanden! Normale mennesker ville blive rasende, og det varede lidt, før jeg opdagede, at de jo nok n ø d det, at det var en form for sport!
Overlæge Bouet har rejst sig, rank, spænstig - og nu bredt smilende, Det er aabenbart ved tiden, han skal "over og se til sin butik".
- Efter dette lille opgør mellem en vestjyde og en vendelbo siger han, tillad mig at fastslaa følgende. Hvis et menneske bliver saa ringe, at ingen tør drille ham - saa er det mest synd for det menneske selv!
Han ser hastigt paa uret og udbryder:
- Hør pligten kalder! Kan vi betragte "seancen" som afsluttet? 
 
2167
Victor Allart Espensen
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
2168
Vidner:
Vidner:
Arrestforvalter Jensen og Politibetjent Lemschau,
Mælkekusk Lars Peter Rasmussen og Arbejdsmand Valdemar Allart Andersen, begge af Nykøbing. 
 
2169
Vielse
Vielse
 
 
2170
Vielse
Vielse
 
 
2171
Vielse
Vielse
 
 
2172
Vielse
Vielse
Brudgom: Ungkarl Gaardmand Mads Christian Pedersen, 25 Aar fra Hørmested Sogn.

Brud: Pigen Ane Margrethe Mathiasen, 23 Aar, hjemme hos fader, Gmd Mathias Jensen i Hedegaard.

Forlovere: Gaardmand Mathias Jensen fra Hedegaard, Brudens Fader og xx , x. Andersen fra Sønder Bindslev Hede.

Vielse: den 3 December 1858

Sted: I Kirken XX

Anmærkning: Lysning den 4 Nov 1858 xx 28 Nov 58

 
 
2173
Vielse - Kirkebog
Harald Petersen, Ungkarl Forvalter paa Akselholm, Hjørring Landsogn. Søn af Gaardmand Mads Christian Pedersen og Hustru Thomine Mathiasen af Hørmested. Født i Hørmested 2 December 1880. Døbt 3 Juli 1881.

Ane Marie Kristine Jepsen Pige af Mosbjerg. Datter af Indsidder Niels Kristian Jepsen og Hustru Line Godtfredsen af Mosbjerg. Født i Mosbjerg d. 26 September 1887. Døbt d. 2 December 1888

Vidner: Arbejdsmand Karl Johan Godtfredsen af Mosbjerg. Gaardmand Laurits Jørgensen af Eskær Mølle.

Lysning: a) 18 Oktober 1907 b) 20, 27 Oktober og 3 November 1907

Vielse: 8 November 1907 Mosbjerg

Præst: Viede i Kirken af Sognepræsten
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
2174
Vielse, kirkebog
Vielse, kirkebog
Lysning: 21de August 1830

Brudegom: Ungkarl Peder Jensen, 29 Aar fra Dybroe i Skjerum Sogn Vaccineret af Hollmann

Brud: Enkekone Gjertrud Johanne Christensdatter 32 Aar fra Vestermark, vaccineret af Hollmann

Forlovere: Gaardmændene Laurs Madsen fra Nyegaard og XX Christensen fra Birket

Vielsesdato: 1830 d. 21de September

Vielsessted: I Kirken 
 
2175
Vielse, Norsk
Brudgommens og brudens fulde navn: Einar Georg Vestermark, Magna Sofie Olsen

Brudgommens borgerlige Stilling og bopæl: Murer, Drammen, Tjenpige. Kgb.

Brudgommens og Brudens fødested og Fødselsaar: Sindal Sogn, XX, Denmark 7/10 89, Kgb 13/8 90

Naar og hvor konfirmeret: Kf Hjørring Danmark 10/6 1904, Kf, Kgb

Brudgommens fars og brudens fars fulde navn og borgerlige stillinger: Murer Jens Petter Vestermark, Sliperparb. Kittil Olsen

Forlovernes navn og bopæl: Hjalmar Kristiansen, Kristian Nielsen

Tillysningsdagene: 19-3

Anmærkninger: Ubeslægtede


(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
2176
Vielsesattest
Vielsesattest
 
 
2177
Vielsessattest
Vielsessattest
 
 
2178
Viggo og Helgas gravsten
Viggo og Helgas gravsten
Brønderslev Gl. Kirke 
 
2179
Viggo og Helgas vielse
Viggo og Helgas vielse
 
 
2180
Viggo og Inger Maries gravsten
Viggo og Inger Maries gravsten
 
 
2181
Viggo Sørensen
Viggo Sørensen
 
 
2182
Viggos gravsten
Viggos gravsten
Volstrup Kirkegaard 
 
2183
Vilhelmines død
Vilhelmines død
 
 
2184
Vraa Højskole
Vraa Højskole
Gudrun stående bageste række, nr. 3 fra venstre. 
 
2185
Vraa Højskole, 1926
Vraa Højskole, 1926
Gudrun siddende på forreste række, nr. 5 fra venstre 
 
2186
Vraa Højskole, 1926
Vraa Højskole, 1926
Gudrun stående bageste række, nr. 2 fra venstre 
 
2187
Vrå højskole
Vrå højskole
Emma deltog i sommer 1927. Forreste række, nr. 8 fra venstre siddende Emma.

Billedet fandt jeg i Vrå og Omegns Lokalhistoriske Arkiv 
 
2188
Vrå Højskole
Vrå Højskole
Emma deltog i gymnastik. Emma siddende på forreste række. Nr. 8 fra venstre.

Billedet fandtes i Vrå og Omegns Lokalhistoriske Arkiv. 
 
2189
Vrå Højskole
Vrå Højskole
Emma og pigegruppe. Emma siddende, nr. 8 fra venstre.

Billedet fandt jeg i Vrå og Omegns Lokalhistorisk Arkiv. 
 
2190
Yrsa 1968
Yrsa 1968
 
 
2191
Yrsa og Leif
Yrsa og Leif
Til Kristiane og Bjarnes bryllup d. 31. marts 1968 
 

    «Forrige «1 ... 40 41 42 43 44