Familien
Slægtsforskning

Forside  |  Nyheder  |  Billeder  |  Fortællinger  |  Gravsten  |  Rapporter  |  Efternavne
Søg
Fornavn:


Efternavn:



Sygejournal


Match 1 til 14 fra 14     » Se Galleri

   

 #   Ikon   Beskrivelse   Knyttet til 
1
Journal 1/7
Journal 1/7
Indl. nr og Tid: 9256 21.9.1918

Fulde Navn: Jens Christian Jensen

Ægteskabsforhold: ugift

Stand og Stilling: Tjenestekarl

Fødselsaar og Dag; 26.11.1892

Bopæl (Sogn, Herred, Amt): Kvissel

Afgangstid: Død 26 - 11 - 1918 
 
2
Journal 2/7
Journal 2/7
 
 
3
Journal 3/7
Journal 3/7
Indstilling meddeler om pt., en 26-aarig tjenestekarl:
Han er født d. 26.11.1892, søn af gaardejer Martin Jensen, Kvissel.
En kusine til ham er aandsvag; ellers fandtes ingen disppostion. Hans udvikling som barn har været normal; han gik i landsby skole til konfirmationen ved det 14de aar; havde gode evner og var af karakter godmodig og hjælpsom. Hans konstition er kraftig; pubertetsudviklingen foregik normalt, og han har ikke gennemgaaet andre sygd. end de alm. børnesygdomme, - I aandelig henseende var han tidligere normal.
Som aarsag til hans sindsygdom, der udbrød ret pludseligt omkring begyndelsen af juli, kævner indstillingen religiøse anfægtelser; og den fortsætter:
"Sygdommen begyndte med, at han begyndte at sidde og gnubbe med hovedet i hænderne. Der er en indmissionsk nabo, der gentagne gange har haft ham under behanding. Saa 
 
4
Journal 4/7
Journal 4/7
knæler han og beder højt i usammenhængende fraser. Har paa dagen tager opholdelsen til; han truer med at brænde gaarden af og tage sig selv af dage ; (der er en blaa sugre farve om halsen, men han har vist nok kun bundet den løst om og selv taget snoren af ved begyndende strangulation). Han er baade tids- og stedsbevidst. Hans hukommelse nogenlunde god, og han begrunder sine omgivelser ret godt. Han benægter hallucinationer og erklærer, at han "lider af religions skrupler og kan ikke styre sine tanker." Han truer med at gøre fortræd; er blevet behandlet i hjemmet med sovemidler og brom.
D.21.9.1918 indlægges han paa S. v. Aa afd. L.

25.9. Pt ligger stille og roligt i sin seng, og taler ikke, svarer kun med enstavelsesord en gang i mellem paa tiltale.
Han retter sig for det meste efter personalets opfordringer, Han gør dog til vanskeligheder med at spise, saa han maa tvinges dertil, spiser dog en gang i mellem et enkelt maaltid frivilligt. Han har een gang erklæret: "Jeg maa IKKE spise nu, jeg har ikke faaet tilladelse hertil" men noget nærmere om grunden har man ikke kunnet faa ud af ham.
Han sover paa Veronal 0,50.
Ved indsprøjtningforholder han sig 
 
5
Journal 5/7
Journal 5/7
fuldstændig tavs.

2/10 Han har ikke forandret sig, dog har han en enkelt gang været lidt aggressiv over for personalet. Ved den obejtive undersøgelse gør han modstand, saa denne opsættes.
Han er høj, kraftig bygget i god ernæringstilstand.

7/10 Pt bandt iaar tre lagener sammen for ved deres hjælp at flygte ud af vinduet, hvilket dog forhindredes.

10/10 Gør i dag ikke modstand med den første del af den objektive undersøgelse.
Pupillerne er egale og reaerer om ved kun svagt. XXX er svage; han vil dog ikke rigtig slappe musklerne, og da han opfordres dertil, spænder han dem stærkt. Percussionen af Thorax viser intet abnormt, da han vil gaa over til anscultationen, gør han saa stærk modstand, at resten af undersøgelsen maa opgives.
Urinen er normal.
Efter at han for nogle dage siden var stærkt aggressiv overfor personalet (kastede med en taburet og benyttede denne som vaaben) har han ligget i bælte.

22/10 Han udbadt sig med at han er saa forvirret over at være her, han hører ikke stemmer men der er dog nogle der sagde at han har retter ikke spise. 
 
6
Journal 6/7
Journal 6/7
30/10 Vægt 59 1/4 Kg; (- 1 Kg)

4/11 I de sidste dage igen været afredelig.

9/11 Igen afses stod han ud af sengen, væltede den og var aggressiv.

12/11 Vægt.

20/11 Flyttedes i XX til XXX XXX XXX

26/11 Havde de foregaaende Dage haft ret høj Tp. og været lidt oganisk 25/11 Tp. 38 om Morgenen, men steg om Aftenen ti til T 39.
Døde kl. 850 Fm. 
 
7
Journal 7/7
Journal 7/7
Temperatur under opholdet 
 
8
Sygejournal, 1/5
Sygejournal, 1/5
Indlæggelses-nr. og tid AfgangsNr. Og tid
3523- d. 10 Marts 1882 3134.- 26 Maj 1882
3551.- 9 Juni 1882 3258.- 6 Juli 1883

Syge-journal over patienten
Mads Christian Petersen
I Asylet ved Aarhus.

Fødested, Aar og Dag: Hørmested S. – d 28 Aug 1833.
Stand og Stilling: Gaardejer
Ægtestandsforhold: Gift
Børn: 9
Troesbekjendelse: Evangelist lutherand
Hjemsted: Vestermark i Hørmested Horns H. Hjørring A
Familiedispositioner: Fader og farbroder samt disse Søskendebørn sindssyge

Legemsbygning:
Cranium:
Haar: Brunt (graaspræget.)
Øjne: blaa.
Øjenbryn:
Legemsfejl:

Udtog af Journalen.
Familiedisposition, - mellakoli Temperament som Barn. Fra 42 Aars Alder Depressionsanfald, tiltagende fra 47de Aar.
Indl. For en udtalt Melankoli. – død ved Selvmord (Strangulation) 
 
9
Sygejournal, 2/5
Sygejournal, 2/5
Side 2

Pt. Er en 48 Aar g Gaardejer fra Vendsyssel med stærk ned arvet Disposition. Faderen var XX og tungsindig, lige saa en Broder til denne, begge hængte sig, en anden Broder XX To Søskendebørn til disse har været tundsindige, den ene Pt. Har N. 2702(Adelaide g. Junget, hendes far Jens Dybron, er vist bror til Mads Christians far. Altså er Mads Christian fætter til Adelaide). En Broder til Pt., samt en er død var XX. Ellers ingen familiesygdomme.
Pt. Har altid opholdt sig i sin fødegaard, XX han blev voxen XX han den for Moderen, der var Enke, og fra 1858 har han ejet den. Han har kun faaet XXundervisning men skal være en XX, praktist mand, godmodig og fredsommelig. Han blev tidligt gift, og en XX gift for anden Gang, med den første Kone havde han 6 Børn og med den anden har han 3 og et i XX. Tabet af sin første Kone tog han sig ofte eget sigen de noget XX, Svigerinden, den der ofte styrede Huset for ham, besvangrede ham, inden han giftede sig med hende. – Hans økonomiske Stilling er ret god XX end den store Børneflok trykker dem noget. Fra 24 Aar siden havde han Typhus XX XX har han været legemlig XX. Han XX fra Dreng skal have have været tungsindig, XX de sætte sig XX i en XX og græde uden Grund. Som Voxen

Side 3 SKEMA
 
 
10
Sygejournal, 3/5
Sygejournal, 3/5
Side 4 SKEMA
Side 5
Talte dette sig en Tid, han havde Lyst til Selskab og Drikkelag, fik ogsaa nu for tiden for meget Spiritus, men i de sidste 2 Aar har han helt XX og at drikke Spiritus. Saaangiver han, at han i de sidste 6 Aar af og til han haftDepressionsanfald med Søvnløshed som han XX fremXX med have nogen Specialen paa deres økonomiske Stilling. I August maaned XX begyndte igen at saadant Anfald, da senere har ved været men først i November blev det af alvn. Ligne Natun, han tabte at Lyst til at Arbejde, talte XX om sin Sygdom og laa for det meste XX uden at beskæftige sig (Af og til fra den XX Anfald af XX med bardiapi og Gaa men det var dog sjældent) Ingen hallucinationer Appetit og XX i ret god. Den men Søvnen meget mangelfuld hvorfor han i flere maaneder har brugt 2,5 Gm Chloral næsten hver Aften.
Indl. I XX til d. 10 Marts 1882.

Marts 24. Pt. Er høj, velvoxen og velværet, Herved en XX for en XX bangetion end svulende Hvid Ansigtet liggen i meget deprimerende og gnaven Folden. Ellers intet abnormt ved den gode XX. Han er lagt tilsenge paa Sygestuen. Han er fuldstændig orienteret i XX Forhold, synes kun at lide af en Følelse af almindelig Sygelighed og Magtesløshed, samt en tryklet firnelig Stemning, men der er ingen XX Smerten, Hallucinationer eller vrangforestillinger, XX af XX eller religiøs Natur. Han har kun Tanke for sin egen Tilstand, og da Chloralen XX blev tagen fra ham, har al hans XX drejet sig om hans Søvnløshed, naar han ikke har sovet hele Natten, er han meget misfornøjet. Efter et par Dages Forløb XX. Vin XX att 25 mg
Og da XX XX meget hvid og Aabning høj, tillige XX XX XXX XX XXX.
Søvnen har derefter været XX, om hele Natten god, er oftest XX lig i de sidste Dage taler han om at man kanen vel at slumre en ind, vælter han af en Systes da Formes XX i Remmen er Nerve, der ogsaa føles i Panden. Appetiten er god og Abningen er XX i XX.
 
 
11
Sygejournal, 4/5
Sygejournal, 4/5
Marts 27. Kom op i forgaars og føler sig ret vel derved. T. XX af være hvid og Aabningen træg, hvorfor idg Caslabardes salt. Mm han spiser godt og Maden smager ham. Søvn XX. Han føler sig i det hele urolig og anmoder jævnlig XX om at faa noget XX. Rp. PutXX 0,05 m.v.. Carl.Ll XXXXXXXXX.
April 5. For vi Carlsbadsalt have 2de XX funden en XX og de ved hæden Abningen i Orden, men Tungen XX at være fuldstændig hvid. Søvnen er bedre, samt helt god og XX ogsaa bedre.
April 18. Søvn og Humør XX, lader liden er han temmelig deprimeret og haabløs til ændre XX eller ret XX. Gjør sig Skrupler over at have udretin første Kone utro og at have besvangret sin anden Kone før Ægteskabet.
April 27. XX at plages af lignende Tanker, at han har søgt til XX for Aar siden XX. Det er Ting, har denne ikke har tænkt paa, men nu trænger det sig frem, og han kan ikke frigjøre sig derfra, uden at han dog ellers tillægger det nogen Betydning XX med hensyn til sin Sygdom XX med XX. Ligeledes XX han XX men, en lille dig til at blive XX han drømte snakkede engang, at han som er fremmed XX XX tror hans Kone og det staar nu stadig for ham, at der er en saadan hjemme i Huset, XX han gal ud, at det er XX. Hans til XX XX blegt og XX, Hus XX tungt, Søvnen XX.
Maj 15. Gaar stadig videre, beklagende ikke længere sine fejltrin som ligegedige, begyndte at angre dem og XX dem nu for tarsagen til hans Sygdom, meget gammel ”XX” sammen og og melden sig med en XX Side af XX og undertiden i Dagdel, at han som Dreng har stjaalen en Kage, at han har givet en af sine Røgtedrenge XX rap ved nu Kjøp en lige. Hans Økonomiske XX optage ogsaa hans Tanker meget, og vise sig stadig derligen for ham, han har forXX saa meget og i dag er han saa XX at vente en Follik.
Maj 26. I de XX Dage fuldstændig optagen af sine økonomsik Fortræd de andre rekXX synes at forsvinde. Aabningen meget træg som ofytest Søvnen der først efter blyene. Den Søvnen Aalen han XX
Hjemhentet i dag uden at der dersom forud en forstaaelse med Anstalten. 27/5 EfterXX være XX ind til Aarhus meldte han igjen i aftes tilbage til Anstalten for at tale med Overlægen og er da han ikke traf denne igjen i dag kommer herud, XX paa vanlig blive og pillede sig i Ansigtet, hvor han stadig har XX Pletter i Panden og paa XX Afrejste dig inden lig ledsaget af sin Svigerinde.
 
 
12
Sygejournal, 4/5
Sygejournal, 4/5
I Hjemmet skal han ofter de XX Oplysninger der første dog være forekommet Familien belejdelig keder, han XX tilfreds med Hjemmet, glad ved Hustru og Børn, flink og omgjængelig men allerede den følgende Dag var dette forbi og den gamle XX vendt tilbage i forværret Skikkelen. Han talte sjældent eller aldrig form XX at have Tale drejede sig om XX, Gaarden var XX Gjælden vokxet ham over Hovedet, han havde Samvittighedsnag, fordi han havde ladet det komme saavidt osv. Der var en stadig XX over ham, han gik ind og ud af dørene, var ond mod Hustru og Børn, vilde slaa, skjældte ud og fik jævnlig Anfald af Fortvivlden med Oppression, under hvilke han truede med at tage Livet af sig, ligesom han ogsaa fortalte Konen, at han en Nat paa Anstalten havde forsøgt at kvæle sig med sit Tørklæde. Han sov kun et Par Timer først paa Natten, spiste nogenlunde havde de andre Fultiden i Orden, var ikke hallucineret. Der blev stadig holdt Vagt ved ham og saaret umuligt trussel Forberedelsen til eller at faa ham indlagt i Asylet.
Indl. D. 9de Juni 1882. X
Juni 15. Blev ved Indlæggelsen lagt til Seng i en Celle og har siden ligget i den. Han er rolig, bliver i Sengen eller sidder i det XX paa Sengkanten uden ret at vide hvad han vil. Han er XX havde optaget af Forestillingen om, at Familien hjemme XX har at leve af og intet kan faa at spise, vil være der nogen mad da han var hjemme, maa XX er jo den spist og hvor skal de saa faa noget fra? Af den Grund vil han ofte ikke selv spise XX han også klager over at være paa 2de Pleje, da de jo ikke have Raad til at betale saa meget. Han har noget træg Aabning, hvid T. rolig P. Ansigtsudtrykket er bekymret, stillestaaende, han plukker sig ulelig Huller i Huden. Hallucineret er han ikke.
Juni 16. Han har flere Gange været ude af Sengen og gaaet op og ned ad Gulvet, uden at der i øvrigt synes at være kommet større Uro i hans Tanker, i dag har han spist godt og havt spontan Abning.
Juni 7. Træffet uæsten altid paa Gulvet, oftest staaende udenfor Døren, Benene begynde at blive ødemætøse. Han plukker mange Huller i Ansigtet og paa Overkroppen.
 
 
13
Sygejournal, 5/5
Sygejournal, 5/5
Juni 29. Fik uldre Brud om Benene igaar, var Tagen den stag af. Er søvnløs om Natten og tilbringer den viste Tid paa Gulvet. Chloral.
Juli 5. Derefter sover han om Natten, men om Dagen er han altid paa Gulvet, Staar raadvild udenfor Døren, piller sig Huller i Ansigt og paa Krop, faar eolde og ødemætøse Ben. Klæder paa og anbringet om Dagen i XX blivende Sengeleje i X.
Juli 10. Lod sig han sætte i Gang med plutre Vest, men udretter ikke meget derved, da han idelig skal lade sit ulykkelige, han vilde Blot vandre fra den ene til den anden. Han gjør XX til at nævne sig Lægen, var da komme paa XX, men har dog ingen ting at sige og svarer i Reglen ikke paa Spørgsmaal, Synes XX at opfatte dem. Som nu ogsaa i B.
Juli 24. Slaar gjenne ved Dørenn om Aftenen indtil Opsynet gaar i Seng, men blev saa liggende og sov. Faa XX Par XX siden. Sp. Chloral.
Derefter søvnløs , iaftes noget angribende over for Opsynet, skal selv idelig op og vilde han de andre op, forlangte Nøglene. Kom i en Celle, hvor han gik paa Gulvet hele Natten. I dag som sædvanlig, sidder sammenkniben og piller i sit ski og i XX mange pilløb forklarede ham at han har faaet den Fæle at han skal ind til Fodene, XX kan han ikke forklare sig. Af en anden Pt. Er den i dag siden foranledning fra hans side bibragt ham et Slag paa højre Øre, den foruden nogle Pligter og almindelige XX har fremladt at Hænderne i XX.
Juli 25. Har ikke voldet Forstyrrelse skal og er ligeledes stille i dag, siger intet, følger En med XX, rejser sig, naar man kommer i Nærheden, af ham men faar ikke noget Ord frem.
Marts 10. Tilstanden har ikke forandret sig synderligt i de senere forløbne Maaneder, han sidder sammensunken, indlader sig aldrig med nogen, svarer lidt eller intet paa Tiltalen bringes Hjemmet paa Tale, røber han stadig de gamle Vrangforstillinger og troer intet af hvad der fortælles ham derom. Hans Fordøjelse er altid meget træg.. Efter i længere Tid at have brugt Pill lapartes ved Vurdering, ugitte disse nu ikke mere og han har i den sidste Uge faaet Clydna hver 2den Dag.
Juni 19. Befundet at have Scabies (XX smittet af et ligligere Opsyn). Liuim ad scab. Hebræ.
Juli 1. Der vedbliver af udre nogen Kløe, uden at der han opdages kasekløe uidre Scabiestegn. Klidbade.
Juli 5. Temmelig sikker Scabiestegn. Repet Liuium Hebræ.
Juli 6. Da Fnat XX Fornyder blev ordineret igen ytrede han, om han maatte være fri da han vist ikke gjorde det ret længe, og en lignende Ytring skal han ogsaa være komme med for XX XX siden, mm da tillagdes det ikke Betydning, da han altid i en gnaven Tone forlangte at være fri for det, hvad man vilde have laden til. Da Sovetime blev lukket op i morges (han laa paa en lille Stue kun sammen med en meget slød Pt.) laa han med Benene ud af Sengen, stranguleret, kæd og stiv. Sit sammensulede Lommetørklæde havde han lagt om Halsen og befastet det paa højre Side uden Kunde men ved at sno binde om hinanden (som Simmen en at komme veg) paa venstre Side havde han saa stukken Benet af et Sengeben under Tørklædet og gjort en Omdrejning.
 
 
14
Sygejournal, Hjørring Sygehus
Sygejournal, Hjørring Sygehus
xx, Fødel 18/10 01. xx besværlig ikke lægehjælp.
I punspinul har hun hele Tiden befundet sig ilde, xx have været xx i Forgaars Aftes Tydelig xx ny og til uklar, forb. hvordan uklarhed imidlertid i Aftes at xx xx var i Vejen, men hun på Aftium blev hun stærkt uklar, hvorfor der tilstede Læge xx xx liggende til v. næsten xx.
Temp. 40,8*, hun indlægges da strax efter.
hun ankommer kl 8 1/2 Tem. tj. 41,8*
Puls 180. R 45
Hurtigst muligt gaar man i til xx xx xx af xx xx.
tager xx med Cartudal der udtømmer en særdeles rigelig Mgd. let uklar, albuvulentidig hin, der xx hurtigt en xx af der xx xx og der fjærnes en xx xx der findes rigelig Pus i Bunden af vagina, man giver xx en Udslugning af xx med 2 1/2% xx xx xx med xx og bringer Pt. i Bad 26* Ti minutter derefter xx og under Badet faar hun varmt Vin og Vand.
Tillige xx Badet 6 Dr. xx xx.
I Badet var tp 41,3* Kl. 11 1/4 en kvarter derfor 40,6*.
Kl. 11 3/4 40,8* hun faar ved den Tp Saltvandxx ca 1000 xx
Tp kl. 2 40,6* Puls 144 R 44 Hun lægges nu xx xx xx i Bad /26* til 24* 10 minutter.
Der forsøges under xx at give hende mælk og cognac men forgæves. Hun er xx ud taler nu aldeles ikke, ligger ogsaa ganske rolig.
Tp kl. 3 40,2*. Hun har dog taget noget cognac og mælk til sig.
25/10 Faldt hun paa xx xx og xx sammen, Temp taget kl. 6 1/2 var på 42,3* efter at have faaet xx Par Alt- og xx døde hun stille kl. 8 1/4 i aftes.