Match 1 til 50 fra 199 » Se Galleri
| #
| Ikon |
Beskrivelse |
Knyttet til |
| 1 |
 | Fordringshaverne i Dødsboet efter afdøde Enke Domine Marie Pedersen født Mathiasen, af Vestermark i Hørmested Sogn, død 24de Maj dette Aar, og tidligere afdøde Mand, Mads Christian Pedersen, sammesteds, i hvilket Bo Arv og sjæld er vedgaaet, indkaldes herved med 6 maaneders Varsel til for mig som Stifteforvalter i Boet at anmelde og bevisgjøre deres Krav.
Med samme Varsel indkaldes de Afdødes Arvinger, forsaavidt de ikke allerede have meldt sig, til at anmelde og bevisgjøre deres arveret, navnlig Døtrene Gjertrud Magdalene Pedersen og Laura Emilie Pedersen, der skulle være udvandrede til Amerika.
Horns Herreds Skifteret i Frederikshavn, den 1ste September 1886.
R. Tvede (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
|
| 2 |
 | (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
|
| 3 |
 | "Bliver 90 i morgen og skal have 70 til fødselsdagen" Frk. Elise Andersen, der engang var postmester i Flade-Gærum for 70 kroner om maaneden, fortæller om sit liv.
- Skal jeg dog ikke hjælpe den frakken paa?
Hvis dette spørgsmaal var blevet stillet af en ung mand til en aldre kvinde, havde der ikke været noget usædvanligt i det. I dette tilfælde er det omvendt.
Det er en 90-aarig kvinde, der tilbyder at hjælpe en 23-aarig med frakken paa.
Saadan er frk. Elise Andersen, Flade-Gærum sogns ældste indbygger, der i morgen fylder 90.
Man takker og tager afsked med et menneske, som i den forudgaaende time har skænket en underholdende stund og fortalt om sit arbejde som "postmester" i Gærum.
Tænk at være 90 og samtidigt være aandsfrisk, rask og saare tilfreds med alt her i livet. Det er vist de færreste forundt.
Fødselsdagsfest paa Agersted Kro
- Hvorfor skulle jeg dog ikke være tilfreds, siger Elise Andersen. Jeg føler mig aldrig alene, folk er saa flinke til at komme og besøge mig. Tilmed deler jeg mit hus med en ung damefrisørinde, Edith Christensen, som hjælper mig med det der krævende arbejde i det daglige. Det almindeligt forefaldende arbejde klarer jeg selv.
For alle disse mennesker, som er saa venlige over for mig - herunder fire søskende - holder jeg fødselsdagsfest i morgen. Vi skal saamænd være op mod 70 til festen, som holdes på Agersted kro.
Overtog faderens job
Elise Andersens far, Chr. Andersen, var sognefoged i Flade-Gærum kommune, og han var samtidig leder af brevsamlingsstedet fra 1907 til 1924. Elise Andersen havde hjulpet ham med postarbejdet, og det var derfor naturligt, at hun overtog jobbet i 1924, da faderen døde. Elise Andersens mor og senere en stedmor var begge døde.
- Herefter fulgte 21 travle aar som postmester, fortæller Elise Andersen. Jeg fik 70 kr. om maaneden for jobbet, som egentlig blev regnet for et bierhverv. I 1944, da jeg blev 70, synes jeg ikke, at kræfterne rigtigt slog til mere, og lønnen var ogsaa i løbet af de mange aar kun steget til knap 90 kr. Jeg skrev saa til postmesteren i Frederikshavn - ikke for at faa lønforhøjelse, men for at faa min afsked. I stedet fik jeg min folkepension, som i dag er på godt 400 kr.
Var nervøs for 18.000 kr.
- det var vel et ansvarsfuldt job?
- Det kan De tro. Der gik mange penge gennem kontoret til ind- og udbetalinger. Pengene til udbetalinger fik vi normalt med bussen om morgenen, men under krigen kom de først herud om aftenen, og de kunne saaledes først udbetales næste dag. Engang kom der 18.000 kr. paa en gang, det var mange penge dengang, og jeg var mildest talt lidt nervøs for at skulle opbevare de mange penge natten over.
Jeg lagde pengene ned i en blikdaase, som jeg satte under min seng. Forinden havde jeg laast husets syv døre forsvarligt.
Det blev en noget urolig nat for mig, jeg havde dog ikke behøvet at være bange for de mange penge, da var der alle om morgenen.
I øvrigt var jeg ikke vant til at tælle saa mange penge, saa jeg maatte begynde forfra med at tælle tre gange.
Frk. Andersen smiler glad og tilfreds og fortsætter:
Engang maatte jeg ogsaa ud som postbud. saavel det ordinære postbud som reservepostbudet var syge, og det blev derfor mig, som maatte træde pedalerne - 30 kilometer, som skulle klares paa fem timer, idet der skulle køres tørv derhjemme.
Jeg var naturligvis ikke rigtig i træning, saa jeg maatte for at holde tiden afslaa alle venlige tilbud om formiddagskaffe og middagsmad. Det var en drøj tur, og jeg maatte af sted i tre dage. Den fjerde dag kom der en mand og tilbød at køre turen.
Frk. Elise Andersen har de sidste 54 aar boet i sin fars hus midt i Gærum by. Huset er opført i 1902 og bag de gamle vægge hersker en særlig hygge.
Fra 1900 til 1910 havde jeg min egen lille "tekstilvirksomhed" i Sæby, fortæller Elise Andersen. Jeg havde to maskiner, paa hvilke jeg forarbejde strikketrøjer, strømper og undertøj. Saa vendte jeg hjem og har siden 1910 boet i dette hus.
Broderen hjem fra USA?
- Hvad ønsker De allermest i fødselsdagsgave?
_ At min bror, den 82-aarige Marinus Andersen kommer hjem fra USA, men jeg tvivler. Han bor i staten Iowa og var sidst hjemme for ti aar siden. Han lovede dengang at komme til min 90 aars dag men selv om han "kun" er 82, er det nok ikke saa let for ham at komme herover. Men han er skam indbudt.
Frk. Andersen rækker efter Vendsyssel Tidende, som ligger paa bordet, og lader blikket glide hen over forsiden.
- De bruger ikke briller?
- Ikke om dagen, saa kan jeg skam let se og læse, men om aftenen tager jeg brillerne paa.
Holdt Vendsyssel Tidende siden dens stiftelsen
I øvrigt holdt far Vendsyssel Tidende siden dens stiftelsen i 1872, og jeg husker tydeligt, at avisen i min barndomstid kun var paa fire sider.
Da far døde, overtog jeg avisen, saa Vendsyssel Tidende er altsaa kommet til vort hjem lige fra den allerførste dag og til i dag.
Jeg husker ogsaa tydeligt, hvordan avisen blev bragt herud i gamle dage inden fra Frederikshavn. Det var postbud Sørensen fra Bangsbostrand, som klarede udbringningen - pr. hestevogn. I dag gaar det jo lidt nemmere
Mons. |
|
| 4 |
 | "Mørk" cyklist dræbt En 68- årig cyklist, enkefru Gudrun Marie Andersen, Jerupvej 723, Vogn, blev i går sidst på eftermiddagen dræbt, fordi hun intet lys havde på cyklen. Bilisten så hende ikke, før hun blev ramt af bilens forparti.
Fru Andersen kom cyklende i mørket på vejen mellem Mosbjerg og Vogn, da hun ramtes bagfra af personbilen, som førtes af major Holger Bramsen, der ligeledes bor i Vogn, og som kendte fru Andersen.
Der var ingen andre end de to på vejen, og ulykken kan kun tilskrives den "mørke cyklist", der var på vej hjem. Hun blev kastet op på bilens kølerhjelm og tag og var dræbt på stedet.
Fru Gudrun Marie Andersen passede husholdningen hos sin søn, gdr. Steen Andersen, V. Nørgård, Vogn. Fru Andersens mand døde for en del år siden. Det var sognerådsformand i Mosbjerg Kommune, Gdr. Alfred Andersen. |
|
| 5 |
 | 50 Sogneraadsformand, Gdr. Niels Østergaard, Rubæk, Sdr. Vraa, fylder Søndag den 29. ds. 50 Aar.
Som Søn af den kendte Kvægopdrætter, Amtsraadsmedlem Gdr. Bertel Østergaard, Em, fik han fra sit Hjem gode Gaver i Arv, Evner og Anlæg, som tidligt paakaldte Opmærksomhed udefra, og som i Aarenes Løb er blevet stærkt benyttet. I de unge Aar var han på Højskole og Landbrugsskole og dette i Forbindelse med praktiske Erfaringer, ikke mindst fra sit Hjem, har givet ham gode Betingelser for at tage Bondens Gerning op. Niels Østergaard har mange gode Traditioner at bygge paa og en udpræget Evne til at omgaas Mennesker paa en jævn og ligefrem Maade, som umiddelbart indgyder Tillid. Han snakker ikke op i Utide, men deltager i Forhandlingerne paa en egen stille og maaske noget tung Maade, der giver hans Ord Vægt og Myndighed.
Denne rodfæstede Soliditet, hans redelige Væsen og hjælpsomme Sindelag danner de egentlige Forudsætninger for de mange Tillidsposter, han i Aarenes løb har bestridt og stedse besidder. Han er for Tiden Formand for Vraa-Em Sogneraad, hvor han forøvrigt har været Næstformand i seks Aar. Han er Formand for Kommunens Brændselsudvalg, Formand for Vraa Andelsmejeri, Medlem af Tilsynsraadet for Spare- og Laanekassen for Vraa og Omegn og mangeaarig Kasserer i Vraa Højskoles Elevforening.
Som Leder af Kommunens Raad i disse skæbnefyldte Aar er Niels Østergaard sat paa en Uriaspost, den traditionelle Forretningsorden er ofte blevet brudt af uvalgte Problemer, men han har paa sin jævne og sindige Maade ført den kommunale Skude igennem til denne Dag, og det er en Betryggelse for Kommunens Beboere at vide, at han stadig staar ved Roret. |
|
| 6 |
 | 60 Aar Musikdirektør Ejner Rasmussen.
I morgen kan Musikdirektør Ejner Rasmussen, Danmarksgade 10, fejre sin 60 Aars Fødselsdag og med den Popularitet, der stadig ombølger Ejner Rasmussen, vil Dagen ikke gaa upaaagtet hen.
Det er ganske vist ikke saa ofte man ser Ejner Rasmussen med "Pinden" lidt Skrøbelighed paa det sidste har bevirket, at han holder sig mere i Baggrunden men af og til hænder det endnu at man ser ham i Spidsen for Orkestret, og man ved, at han stadig søger at byde sit Publikum netop det, man synes om, og derigennem har Ejner Rasmussen opfyldt en Mission - at bringe den gode Musik ud blandt den brede Befolkning.
Fra sin tidligste Ungdom har Ejner |
|
| 7 |
 | 70 Onsdag den 13. august fylder to kendte landmænd i Hørmested 70 aar, nemlig tvillingebrødrene Martin Pedersen, tidligere Stensbæk, og Thomas Pedersen, tidligere Volstrup.
Begge brødre har haft stor betydning for deres sogn. Deres hjem var Øster Stensbæk, deres far, gdr. Ole Pedersen. Deres far døde tidligt, og de skiftedes i de unge aar til at være hjemme og bestyre gaarden for deres mor. De kom begge paa højskole, og det grundtvigske livssyn har præget dem hele deres liv.
Da Martin Pedersen blev gift, overtog han hjemmet Øster Stensbæk. Der udførte han sin manddomsgerning og drev gaarden med stor dygtighed. Han lagde særlig vægt paa en yderig kvægbesætning.
Han var meget interesseret i ungdomsarbejdet i sognet, og det var ham, der var den drivende kraft, da Hørmested forsamlingshus blev bygget. Han har gennemaarene haft mange tillidshverv. Han har været medlem af skolekommisionen, menighedsraadet og i mange aar medlem af sogneraadet - en tid som formand. Han har for en stor del æren for bygningen af centralskolen. For nogle aar siden overdrog han gaarden til sin søn og bor nu i Kærholm ved Sindal, hvor han for tiden er brandinspektør.
Thomas Pedersen overtog ved sit ægteskab sin kones hjem, Store Volstrup.
Ogsaa han drev med stor dygtighed den store gaard og fik mange offentlige tillidshverv. Han er medlem af bestyrelsen for Hjørring amts og Kær heereds brandkasse og i bestyrelsen for Hørmested andelsmejeri. For nogle aar siden solgte han gaarden og bor nu i Jørgensminde ved Sindal, hvor han passer en meteorologisk meldestation.
Brødrene har altid haft en slaaende lighed med hinanden, og mange morsomme episoder er opstaaet gennem aarene, fordi folk har taget fejl af de to. |
|
| 8 |
 | 70 Onsdag den 13. august fylder fhv. sogneraadsformand, gdr. Martin Pedersen, Kærholt ved Sindal, 70 aar. Han er født paa Ø. Stensbæk i Hørmested og blev efter faderens død bestyrer hos sin mor og overtog senere fødegaarden.
Tidligt kom han ind i offentligt arbejde, bl. a. som medlem af sogneraadet og menighedsraadet, og i en periode var han sogneraadsformand.
Han var medstifter af VU for Sindal og omegn og har beklædt en række andre tillidshverv.
Blandt andet arbejdede han stærkt for udvidelsen af Grimshave transformatorforening. For faa aar siden solgte han gaarden til en søn og flyttede til Kærholt. Han er stadig rask og rørig og bistaar ofte sine børn ved deres landbrug. Han er en tjenestvillig og hjælpsom mand, der er afholdt i sin store omgangskreds. |
|
| 9 |
 | 70 Fredag den 10. oktober fylder fhv. gdr. og sognefoged Martin Jensen, Nr. Grårup, Mosbjerg, 70 år.
Martin Jensen er født på Nr. Grårup. Han mistede som tiårig sin far. Som 14-årig kom han ud at tjene i Sæby, og siden tjente han på øerne i 2 år, inden han tog på landsbrugsskole og kom hjem som 20 årig for at blive bestyrer for sin mor.
Dygtigt drev han Nr. Grårup i 47 år, indtil han solgte gården til sin datter og svigersøn, Inger og Poul Pedersen, og byggede hus på en grund ved gården. Han mistede sin hustru for et års tid siden.
Gennem årene blev Martin Jensen betroet mange tillidshverv. Han er en mand, man har lyttet til - selv om han aldrig optrådte på en talerstol, undtagen når han var nødt til det, f. eks. som formand for Mosbjerg Andelsmejeri og Mosbjerg Brugsforening. Udadtil repræsenterede han gennem ti år son egn som medlem af smøreksportselskabet Danish Dairies repræsentantskab. I 25 år var han revisor i det daværende Frederikshavn Slagteri.
Han har været formand for landvæsensnævnet i Frederikshavn Politikreds siden 1961 - men er netop faldet for aldersgrænsen. I nogle år var han sognefoged, indtil denne institution blev nedlagt for to år siden. Han var i sin tid tilsynsførende med By- og Landbosparekassen i Frederikshavn og i ca. 30 år ejendomsvurderingsmand.
|
|
| 10 |
 | 70 Fhv. gdr. Niels Østergaard, Rubæk, Sdr. Alle, Vraa, fylder i morgen, torsdag, 70 aar.
Han er rundet af 2 af egnens gamle bondeslægter, født paa Em Hedegaard som søn af den kendte kvægopdrætter, amtsraadsmedlem Bertel Østergaard. Hans mor var en datter fra Nørgaard i Nr. Vraa, og fra begge slægter har han taget meget godt i arv. Han uddannede sig ved landbruget, kom paa højskole og landbrugsskole og købte 1922 gaarden "Rubæk" i Sdr. Vraa som han drev med stor dygtighed, indtil han for et par aar siden afstod gaarden og byggede villa i Vraa. Niels Østergaard og hans hustru skabte her ikke blot et godt hjem for de tre sønner, men ogsaa et gæstfrit mødested for hjemmets store vennekreds. Tidligt blev hans evner udadtil taget i brug, og naar han blev saa meget betroet og vist saa stor tillid, hænger det i første række sammen med hans gode sindelag, hans trofasthed, redelige karakter og sunde dømmekraft. Blandt de mange tillidsposter kan nævnes, at han havde været i Vraa Em Sogneraad i 17 aar, der af en del aar som formand, endvidere har været mangeaarig kasserer i Vraa højskoles elevforening, i bestyrelsen for smøreksportforening Danish daires, formand for Vraa andelsmejeri og Vraa vareindkøbsforening, i bestyrelse for Hjørring amts kvægavlsforening. Han er stadig overvoldgiftsmand, og sidder i bestyrelse for XX vareindkøbsforening, arbejde xx ulykkesforsikring og er medlem af tilsynsraadet for Vraa og omegns spare- og laanekasse |
|
| 11 |
 | 70 Aar. Mandag d. 23. Oktober fylder Elise Andersen, Gærum Brevsamlingssted, 70 Aar. Hun er født paa Gaarden Kragkær, og hendes Fader, Sognefoged Chr. Andersen (Kragkær), passede Brevsamlingsstedet i ca. 25 Aar, før Datteren overtog Bestillingen for godt en Snes Aar siden. Lise Andersen er meget afholdt paa Egnen. |
|
| 12 |
 | 75 Onsdag den 29. april fylder fhv. gdr. Niels Østergaard, Sdr. Allé 28, Vraa, 75 aar.
Han er søn af den i sin tid kendte kvægopdrætter, amtsraadsmedlem Bertel Østergaard, Em Hedegaard, og rundet af to kendte bondeslægter paa Vraaegnen, faderen fra Østergaard i Em og moderen fra Nørgaard i Vraa. Han kom på højskole og landbrugsskole, giftede sig og købte i 1922 gaarden Rubæk i Sdr. Vraa, som han drev med stor dygtighed og flid til 1962, da de solgte gaarden og byggede villaen paa Sdr. Allé. Her døde hans hustru, Albertine, for 5 aar siden. Fra sit hjem og sin slægt har Niels Østergaard taget meget godt i arv, en naturlig gæstfrihed, lune og en hjertelig hjælpsomhed, hvor der trængtes, og det hjem, han sammen med sin hustri skabte, blev gennem aarene samlingssted, ikke blot for den udbredte slægt, men ogsaa for en meget stor vennekreds, der herfra bevarer mange gode minder.
Tidligt blev der gjort brug af Niels Østergaards gode evner og solide dømmekrag og udprægede forhandlingsevne. han har bl. a. været formand for Vraa andelsmejeri i 13 aar, medlem af Vraa-Em sogneraad i 17 aar, heraf tre aar som formand. I bestyrelsen for Arbejdsgivernes ulykkesforsikring, i bestyrelsen for Hjørring amts kvægavlsforening, i mange aar kasserer i Vraa højskoles elevforening, af hvilken forening han nu er æresmedlem. Han har siddet i bestyrelsen for smøreksportforening, Danish Dairies, vurderingsmand for umyndige midler, medlem af overvoldgiften for Hjørring amt, og siden 1933 har han været medlem af tilsynsraadet for Vraa sparekasse, hvor han er mangeaarig næstformand.
Niels Østergaard fejrer dagen ved at indbyde familie, naboer og venner til en festlighed paa hotel Klitbakken i Løkken. |
|
| 13 |
 | 75 Fhv. gdr. Chr. Gadensgaard, Østergaard, Tamholt, fylder tirsdag den 26 november 75 aar.
Chr. Gadensgaard er født paa Gadensgaard. Han overtog som ung nabogaarden, Østergaard, som han har ombygget og forbedret, saa den stod som en af egnens bedste gaarde, da han for nogle aar siden overdrog den til en søn.
Han er en hjemmets mand, der først og fremmest gik op i gaardens drift, men han undgik dog ikke, at der ogsaa blev lagt betydelig beslag paa hans evner, bl. a. som medlem af Volstrup sparekasses tilsynsraad og som medlem af Volstrup Sogneraad. |
|
| 14 |
 | 75 år Tidligere gdr. Harald Østergaard, Em, fylder lørdag den 16. juli 75 år.
Harald Østergaard er født på Em Hedegaard, og i sine yngre dage uddannede han sig på flere højskoler: Askov, Tune Landbrugsskole og Vrå Højskole. Han havde plads hos Madsen Mygdal på Edelgave og flere andre steder. I 1930 blev h an gift med hustruen, Sigrid, og ægteparret bosatte sig i Serritslev i tre år, inden de overtog fødehjemmet, Em Hedegaard.
Harald Østergaards dygtighed og store interesse for landbruget førte ham ind i mange organisatoriske opgaver, således var han i mange år dommer ved dyrskuer i landsdelen og medlem af husdyrbrugsudvalget inden for Landøkonomisk Selskab. Han har været kasserer i mejeriet og brugsen samt i bestyrelsen for Vrå Valgmenighed og meget mere.
I 1956 flyttede Sigrid og Harald Østergaard til Møllehuset i Em, og sønnen, Bent Østergaard overtog gården. Harald Østergaard er stadig meget aktiv. Hver dag hjælper han til på gården, han læser meget og deltager med store interesse i møder og oplysende foredrag.
Til hjemmet hører en stor venne- og familiekreds, som altid modtages gæstfrit, ligesom Sigrid og Harald Østergaard er velkomne gæster i hjemmene. |
|
| 15 |
 | 75 år Fru Margrethe Østergaard Jensen, Mølgårdsvej, Løkken, fylder 75 år i morgen onsdag.
Hun er en velkendt dame på Vittrup-egnen, hvor hun og hendes mand i mange år drev den kendte gård Vittrup Østergaard. Hendes store arbejde og indsats her skabte respekt, for det var ikke alene indendøre - hvor hun fremvise et probert, hyggeligt hjem - hun arbejdede ihærdigt. Hun gav også en hånd med udendørs i mark, lo og lade, og i travle tider - som i høstens tid, arbejdede hun, så man skulle tro, hun havde mere end to hænder.
I hendes hjem har der aldrig været mange skridt til den varme kaffekande, og utallige var de naboer og venner, der har fandt ind, for at tale og hygge sig med den venlige gårdkone, der efter endt dagsarbejde ligefrem nød at slappe af med håndarbejde, læsning eller lignende. For hun har alle dage interesseret sig for at følge med i tiden.
Efter hendes mands død, overtog sønnen Knud, og hans hustru Alice, gården, og Margrethe Østergård Jensen flyttede ind i et nyerhvervet hus på Mølgårdsvej i Løkken. Her nyder hun tilværelsen, men ikke ved lediggang. Tværtimod så har hun tilsyneladende kastet sig endnu mere over sine mange interesser. Hun holder af højskoleophold med kurser, hvor der er lejlighed til at diskutere med ligesindede. Hun dyrker gymnastik, for også kropsligt at holde sig i form, og hun kan fortsat glæde sig over mange veninder og venners besøg i sit hyggelige hjem. Hun elsker det lyse i tilværelsen, og prioriterer det ved at vise et smilende glad ansigt. Når hun slapper af, ja så er det også i den lyse tid, om sommeren, når badelivet florerer, og hun kan indtage sit sommerhus på Løkken Strand. (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
|
| 16 |
 | 75 år Jørgen Neistskov Sørensen, Østerlund 13, Sindal, fylder fredag 75 år.
Jørgen er født på gården Neistskov ved Hørmested. Han er uddannet landmand og aftjente efterfølgende sin værnepligt ved Livgarden.
I 1958 blev han gift med Tony fra Måstrup, og året efter købte de gården Nymark ved Sindal. Her passede de malkekvæg og dyrkede peberrod, men fra 1975 kun malkekvæg.
I 2001 solgte de gården til en datter og svigersøn. De købte i stedet for huset på Østerlund 13 i Sindal. (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
|
| 17 |
 | 75 år Søndag den 23. Januar fylder Niels Chr. Nielsen, St. Toften, 75 Aar.
Han er en af Torslev Sogn kendte og dygtigste Mænd og er tillige den ældste ejendomsbesidder, idet han har været Mand i St. Toften i 53 Aar, og endnu er han rask og rørig, som om han var 50 Aar. Foruden at være en dygtig Landmand har han taget stærk Del i det offentlige Liv i Sognet. Han var i Menighedsraadet og Kirkeværge ved Torslev Kirke i mere end en Menneskeælder, Formand og Kasserer for Jysk Andels Foderstofforening, i Bestyrelsen for Thorshøj Andelsmejeri. Endnu er han |
|
| 18 |
 | 80 Søndag den 24. April fylder Købmand Chr. P. Jensen, Søndergade, Sæby, 80 Aar.
Han begyndte Forretning i Præstbro kort efter Privatbanernes Aabning I 1918 flyttede han til Sæby, og ved sit retskafne Væsen skaffede han ser her ligesom i Præstbro en stor og trofast Kundekreds. Købmand Jensen har i en Del Aar været Kasserer i Sæby Handelsstandsforening samt Bestyrelsesmedlem i Købmandsforeningen. Da Alderen gjorde sig gældende, trak han sig for et Par Aar siden tilbage fra det daglige Arbejde og overlod Pasningen af Forretningen til Sønnen Niels Jensen. |
|
| 19 |
 | 80 Frk. Lise Andersen (Kragkær), Gærum, fylder Lørdag den 23. oktober 80 Aar. Hun er født i Kragkær, og som ung var hun en Tid syerske i Sæby. Herfra flyttede hun hjem for efter sin Mors død at overtage Husførelsen for sin Far og hjælpe ham ved Brevsamlingsstedet. Efter Faderens Død overtog Lise Kragkær Brevsamlingsstedet i 1924. Lise Kragkær har hele sit liv en trofast og meget gavmild Kvinde. For sin Gerning ved Brevsamlingsstedet, som hun afstod 1. November 1944, høstede hun megen Anerkendelse, fordi hendes Arbejde der altid var udført særdeles korrekt.
Familien har været samlet hos Knud Larsen Ledet for at fejre Lise Kragkær, og samtidig tage Afsked med hendes to Brødre, der for Tiden er i Danmark, men som om faa Dage rejser tilbage til Amerika. Af ti Søskende deltog otte i Sammenkomsten. |
|
| 20 |
 | 80 Søndag den 23. Januar fylder fhv. Proprietær Niels Chr. Nielsen, Thorshøj, 80 Aar. Gennem en lang Aarrække har han med stor Dygtighed drevet Gaarden St. Toften i Torslev Sogn, som han for et Par Aar siden overdrog til en Søn, hvorefter han flyttede til Thorshøj, hvor han har sit hyggelige Hjem i Villa Toft. I de ca. 55 Aar, han ejede St. Toften, tog han stærkt Del i det offentlige Liv i Sognet, det var kun faa Foretagender, foreninger og Institutioner i Hjemsognet, han ikke havde med at gøre, og han røgtede alle sine hverv med stor Dygtighed. Hjemmet paa St. Toften har altid været meget gæstfrit og ogsaa i Nielsens nuværende Hjem i Thorshøj er der aabent Hus for de mange Venner. Niels Chr. Nielsen har. Han er endnu rask og rørig og levende interesseret i alt. |
|
| 21 |
 | 80 år En kendt og agtet mand, Vrå, fhv. gdr. og sognerådsformand Niels Østergaard, Sdr. Allé 28, fylder 80 år i morgen, tirsdag d. 29 april. Niels Østergaard er en ægte vendelbo, såvel af sind som gennem sin slægt. Faderen var fra Østergård i Em og moderen fra Nørgård i Vrå. Hans liv har været præget af slægten, og familiens medlemmer føler sig stærkt knyttet til hinanden. Livet omkring Vrå Højskole har betydet meget for Niels Østergaard. Han var elev på skolen, har været dens kasserer og er nu æresmedlem. Efter ophold på landbrugsskole købte han gården Rubæk i Sdr. Vrå i 1922 og den drev han med stor dygtighed. Sammen med hustruen, Albertine, opbyggede han her et hjem som var præget af gæstfrihed for både familien og den store vennekreds, der gerne samledes her. I 1962 flyttede ægteparret til Sdr. Allé, hvor Albertine Østergaard døde for en halv snes år siden. Niels Østergaards tolerance, sunde dømmekraft og gode evner ledte ham i mange offentlige hverv. Han var medlem af sognerådet i mange perioder, og var formand i 1943-1946. Desuden har han i 13 år været formand for Vrå Mejeri, været i bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, Hjørring Amts Kvægavlerforening, smøreksportforeningen Danish Daires med flere. Fra 1933 til 1974 var han medlem af tilsynsrådet for Vrå sparekasse, og han var i mange år næstformand. Niels Østergaard har livet igennem bevaret sin lyse sind. Han møder sin medmennesker med smil og venlighed. Daglig færdes han i sin bil, og han er vellidt alle steder, hvor han kommer på besøg. Fødselsdagen fejres sammen med den nærmeste familie. Edith |
|
| 22 |
 | 90 Fredag den 24. Februar fylder en af Sæbyegnens kendte Landmænd, Jens Peter Jensen, Gadensgaard, 90 Aar. Han overtog Gaarden i 20Aarsalderen efter Faderens Død, og blev en dygtig og foretagsom Landmand. Gadensgaard var et Sted, hvor unge Landsbrugsmedhjælpere lærte noget, særlig gik der Ry af J. P. Jensens Dygtighed som Hingstopdrætter, faa Landmand havde større Kendskab til Heste end han. Gaarden blev drevet mønsterværdigt, og alle hans rige Evner kom til Udfoldelse ved Gaardens Pasning og indenfor Hjemmets Rammer. Offentlige Bestillinger interesserer ham ikke, dog har han en Periode været i Sogneraadet og en aarrække tillige i Bestyrelsen for Understed Andelsmejeri. Paa Gadensgaard blev der levet et smukt og harmonisk Familieliv. Datteren, der er gift med gdr. Jens Jensen, Løvtved, og de fem Sønner, som nu sidder i hver sin Gaard, vedbliver at komme hjem for at hente gode Raad hos Faderen. Jørgen er Gaardejer i Ravnshøje, Christian i Tamholt, Albert i Kragelund, Martin i Vester Rugtved og Viggo i Gadensgaard.
Jens P. Jensen er ikke synderlig mærket af sin høje Alder, han gaar ikke saa rask som forhen, men der sker ikke ret mange Ting paa Gaarden, uden han er vidende om det, og han følger interesseret med i Tidens Begivenheder. |
|
| 23 |
 | Amtsraadsmedlem Bertel Østergaards Jordefærd. Bertel Østergaards Jordefærd i Fredags fra Vraa Valgmenighedskirke blev en stemningsfuld sørgehøjtidelighed, hvor Mindet om en god Mand og Lyset fra den kristne Haab fik lov til at kaste sit Solstrejf over Gravens Skygge.
Kirken var af Venner pyntet med Efteraarets Løv. Blomster og Lys og en saa stor Mængde Kranse, at der ikke kunde blive Plads til dem i Kirken. - Det meget store Følge, hvoriblandt saas Repræsentanter for de mange Organisationer og Sammenslutningen, som afdøde gennem sit Liv har været i Forbindelse med, kunde ikke faa Plads i Kirken, mange maatte staa i Vaabenhuset, ja en Del kunde end ikke kommen inden for Kirkens Mure. I følget saas: Amtsmand Wulff og Hjørring Amtsraad, Provst Rubak, Folketingsmand Thorhauge, Overlægerne Tuxen og Pedersen, Brønderslev o. m. fl.
Af de mange signerede Kranse nævner vi fra: Hjørring Amtsraad, Venner i Em, Hjørring - Hørby Banen, Handels- og Landbrugsbanken i Hjørring, Venner i Vollerup, Em Andelsmejeri, Vraa-Em Sogneraad, Vendsyssel Tidende, Brønderslev Sygehus, Centralbiblioteket o. m. fl.
Efter Salmen "At sige Verden ret Farvel" talte Valgmenighedspræst Jens Bertelsen ud fra Vorherres Ord om Natanael: "Sandelig han er en Israelist i hvem der ikke er Svig"
Det ligger nær at mindes disse Ord ved Bertel Østergaards Baare. Hos ham var der, saa vidt som det kan siges om Mennesker, ikke Svig, redelig i sin Færd, i Ord og Gerning, en Mand, man kunde stole paa, saa vidt som Mennesker kan det. Der er et andet Ord fra Indskriften paa Søhelten Niels Juels Gravsten: "En Mand af gammel Dyd og dansk oprigtighed, af ja og nej og hvad man godt og ærligt ved."
Det passer saa godt paa Bertel Østergaard. Aldrig gjorde han Forskel, han færdedes med gammel dansk Oprigtighed med lige Værdighed i Borg og Hytte, der var ingen opstadset Glans over ham, alt hos ham var saa ægte.
En stor Dygtighed i og med en stor Forstaaelse af sin Gerning som dansk Bonde, besjælet af Aarvaagenhed og Paapasselighed; med i alt i Sogn, Kommune og Amt. Han sveg ingen med sin gode Vilje. Saadan staar hans Skikkelse for os. Han havde ingen Uven, men naturligvis Modstandere. Han var i hele sin Færd ledet af sin Samvittighed og Mildhed og Hjertelighed, der kunde udjævne de Modsætninger, der var til Stede. Han var den første til at indrømme en Fejltagelse. Bertel Østergaard naaede til at blive, hvad der kan sammenfattes i Ordet: En god Mand. Derfor fyldte han saa meget i Hjem, Sogn og Kredse, hvor han færdedes. Men det er ikke blot Mennesker, der kan bruge en Mand, i hvem der ikke er Svig, det kan Gud ogsaa. Fra sin Ungdom havde han givet sit Hjerte Gud i Vold, taget med barnligt Sind Vorherre paa hans Ord.
Han havde taget sin Plads i Menigheden sammen med Hustruen og Børn, og for ham var der vist aldrig Tvivl om Sandheden og Kærligheden i Guds Ord.
Han var saa glad for Sang og Salmer, det kunde sidde i hans Sind en Tid, saa brød det frem af hans fulde Bryst: og den, der af Kristendommen har nemmet Lovsangen, har ikke faaet det mindste. Et Menneske Kristenliv er jo egentlig en Lovsang; og Bertel Østergaard blev en lovsyngende Mand. Og det, der gjorde ham til en dygtig Mand, var et lykkeligt Hjem, Mislyd og Modsætning kendtes ikke der, og saa det at han havde fundet sit Hjertes Fred i Guds Menighed. Derfor staar han for os som en lykkelig Mand, der fik Lov til at udføre en dygtig Gerning, sige et Ord, synge en Sang og takke for Livet. Men som det lød til Natanael: "Du skal se større ting end disse" for det at leve sammen med Vorherre er at se større og større Ting, saadan kan vi ogsaa sige om Bertel Østergaard: Han skal se større Ting; han har haft meget rigt og dejligt paa Jord, nu skal han se det større og herligere, der hvor der ikke er Sorg eller Skrig eller Pine, og saa skal han nyne paa den Lovsang, der er Tak for det evige Livs Glæde.
Efter en Salme og Trosbekendelse bares Kisten til Graven, hvor Pastor Bertelsen forrettede Jordpaakastelsen.
Ved Graven takkede Amtsmand Wulff i Hjertelige Ord afdøde for hans gode Arbejde i Amtsraadet gennem 16 Aar og udtrykte sin Glæde over sit personlige Kendskab til Bertel Østergaard.
Vi lærte at det, der gjorde Bertel Østergaard til en glad Mand, var Livet, som det levedes i Em Hedegaard i Sammenhold i Medgang og Modgang, og i Dag maa det være en stor Trøst for Hustru, Børn og Svigerbørn, at han omfattede dem alle med saa stor Kærlighed - og at de gjorde ham glad.
Paa Hjørring Amtskommunes Vegne tør jeg sige: Hans Minde vil leve iblandt os.
Provst Rubak udtalte derefter:
I Skoledirektionens Tjeneste lærte jeg Bertel Østergaard at kende og kom til at sætte Pris paa ham paa Grun af hans umiddelbarhed og hans vaagne og levende interesse for Skolen. For ham gjaldt det ikke blot en Ekspedition af Sagerne, men han ønskede at være fuldt klar over Forholdene, og at det maatte lykkes at træffe den rette og det bedste. Han var ingen Mand uden Mening, og han udtalte uden Frygt sin Mening djærvt og varmt - men saa mildt og næsten fornøjeligt, at det tog Brodden af det, der var imod. Han var Skolen en god Mand, og jeg kan derefter paa Skolens Vegne sige Tak for forstaaende og trofast Arbejde gennem mange Aar.
Afdødes ældste Søn, Niels Østergaard, Rubæk, bragte paa Familiens Vegne en hjertelig Tak for al venlig Deltagelse under Bertel Østergaards Sygdom og nu ved hans Begravelse, Tak for de Ord, der har lydt, Tak for de mange Kranse og Tak for Deltagelsen i Dag.
Følget blev derefter indbudt til Kaffe paa Poulsens Hotel.
Her samledes over 400 af Deltagerne til en Times Samvær, med Sang og Mindeord. Der blev talt af Pastor Bertelsen, Amtsraadsmedlem Niels Pedersen, Løgten, Morten Jordansen, Vraa, og Amtsraadsmedlem Anders Hedegaard, der bevæget bragte en Tak for Kendskab, Venskab og Samarbejde. Til Slut bragte Mine Østergaard en smuk og hjertelig Tak for alle gode Ord og Tanker, det er godt at mærke i Sorgen, at vi har Venner - og først og fremmest en Tak til Bertel for, hvad han har været, - han kunde sige Farvel til os alle og til alt derhjemme - ogsaa til Træerne - og vi er glade for at han ogsaa fik Lov til at sige Farvel. |
|
| 24 |
 | Andelsbankens Direktør afgaaet ved Døden Direktør i Andelsbanken, Axel Wolstrup-Petersen, er i en Alder af 41 Aar afgaaet ved Dødem. Han fik sin Uddannelse som Bankmand i Hjørring Diskontobank og blev i 1920 ansat i Dansk Andelsbank. I 1925 blev han Hovedbogholder i Dansk Andels- og Folkebank, og i 1926 udnævntes han til administrerende Direktør for Banken. |
|
| 25 |
 | Annonce Min kære, gode Mand, vor kære Far,
Proprietær
Anthon Chr. Jensen
er ikke mere, døde Lørdag Aften.
Charlotte Jensen, Vaaen.
Børn og Svigerbørn.
Begraves fra Hjemmet Onsdag d. 31. Okt. Kl. 13,15. |
|
| 26 |
 | Avis udklip Fru Anna Johanne Mølgaard, Plejehjemmet Lundgården, Vrå, er død 67 år gammel.
Anna Johanne Mølgaard var af den kendte Østergaard-slægt fra Em. I sin ungdom var hun på Vrå Højskole, og valgmenigheden i højskolen følte hun livet igennem stor tilknytning til.
I 1935 blev hun gift med Theodor Mølgaard og bosat på Toftegård i Smidstrup. Her var hun en meget dygtig husmor. Fire børn voksede op i hjemmet, og der var et usædvanligt godt forhold mellem søskende og forældre. Hjemmet i Toftegård blev samlingssted for hele familien samt for en stor kreds af venner fra både Em og Smidstrup. Anna og Theodor Mølgaard åbnede også deres hjem for Anna Mølgaards søster, Ellen, der var syg og her fik et godt hjem, indtil hun døde for en del år siden.
Anna og Theodor Mølgaard solgte Toftegård i 1970 og købte hus i Smidstrup.
Anna Mølgaard havde aldrig kendt til sygdom, før hun ved juletid kom på Hjørring Sygehus. For tre måneder siden fik hun ophold på Lundgården, hvor hun fik en god og kærlig pleje.
Foruden sin mand, der for kort tid siden flyttede til Nørrevang i Vrå, efterlader hun fire børn, Ingrid, der er bosat ii Rakkeby, Aage i Hirtshals, Else i Hæstrup og Karen i Horsens. |
|
| 27 |
 | Avisudklip
Vraa-Em Sogneraad
...
- Et andragende om Udstykning fra Chr. Østergaard, Em til Anna Mølgaard, Smidstrup, anbefaledes.
... |
|
| 28 |
 | Avisudklip Christian Jensen, Strømgade 16, Østervrå, førhen Mosen i Skærum, er død på Hjørring Sygehus, 75 år gammel.
Christian Jensens barndomshjem var Vrågård ved Østervrå.
Som ung hjalp han forældrene med gårdens drift. Desuden havde han et ophold på Vrå Højskole. I 1933 blev han gift med Dagmar Jensen, der er fra gården Gammelholm i Hørby.
Ægteparret købte ejendommen Mosen i Skærum, hvor de lagde deres livsgerning. De havde ejendommen i 43 år. Ved overtagelsen var udhusene faldefærdige. De blev efterhånden udskiftet med nye. Ægteparret forstod at være fælles om opgaverne. De skabte et godt hjem for deres søn og et gæstfrit hjem for familie og venner.
Christian Jensen var i nogle år medlem af det daværende Åsted-Skærum Sogneråd og desuden i mange år maskinsynsmand. Han var et beskedent og tilfreds menneske, i besiddelse af lune og godt humør, og afholdt blandt naboer og venner. Ægteparret solgte for to år siden ejendommen og købte hus i Østervrå.
Christian Jensen efterlader, foruden hustruen, sønnen Niels, der er gift og har Kneer i Morild.
Begravelsen foregår fra Østervrå Kirke i morgen d. 16. december. |
|
| 29 |
 | Avisudklip 70
Lørdag den 2. december fylder Fru Cecilie Østergaard, Vestergade, Vraa, 70 Aar. Efter Mandens, Sognefoged, Gdr. Laurids Østergaards Død for faa Aar siden, overtog Sønnen Chr. Østergaard den gamle Slægtsgaard i Em, og Cecilie Østergaard flyttede til Vraa, hvor hun dygtig som hun er, har indrettet et hyggeligt Hjem, hvor den store Vennekreds og Slægt ofte og gerne samles om den gæstfri Værtinde. For det er en af Cecilie Østergaards mange gode Egenskaber, at hun elsker at se Mennesker om sig. Hun forstaar at skabe Hygge, og dette i Forbindelse med hendes lyse og glade Sind og gode og hjælpsomme Karakter har skabt hende en stor og hengiven Vennekreds.
Fra de unge Aar sluttede hun og hendes Mand sig nær til Kredsen om Højskolen og Valgmenighed, og her blev de gennem Aarene trofaste Støtter, der sjældent savnedes ved folkelige Møder eller om Søndagen, naar Kirkeklokken kaldte til Gudstjeneste. |
|
| 30 |
 | Avisudklip 75
I morgen, Fredag, fylder Fru Cecilie Østergaard, Vestergade, Vraa, 75 Aar.
Hun er født på Gaarden Ø. Løgtved, og ved sit Giftermaal med Sognefoged, Gdr. Laur. Østergaard over tog de Slægtens gamle Gaard i Em som Sønnen Kr. Østergaard nu driver, og hvor hun gennem Aarene blev ikke blot den omsorgfulde Hustru og Mor, men ogsaa en gæstfri Værtinde for den store Slægt og Hjemmets omfattende Vennekreds.
Hun har med Trofasthed taget sin Opgave her i Livet, hun holder af at se Mennesker om sig, og det aabne og gæstmilde Sind præger ogsaa Hjemmet i Vestergade, hvor hun nu efter sin Mands Død sammen sin Datter er flyttet ind. |
|
| 31 |
 | Avisudklip 80
Fru Cecilie Østergaard, Vestergade 29, Vraa, enke efter sognefoged, gdr. Laurits Østergaard, Em, fylder fredag d. 2. december 80 aar.
Fru Østergaard, der er født paa gaarden St. Løgtved ved Sæby, flyttede til sit giftermaal ind paa den gamle slægtsgaard i Em, hvor hun gennem de mange aar som den dygtige husmor stod for styret, og hvor hun sammen med sin mand fortsatte slægtens gode traditioner. i kredsen omkring Vraa højskolen og Vraa valgmenighed blev hjemmet en af de trofaste støtter, og "Østergaard" blev det gæstfri samlingssted ikke blot for den store slægt, men for en endnu større kreds af naboer og gode venner. For 14 aar siden døde Laur. Østergaard. Sønnen Chresten Østergaard overtog hjemmet, og selv flyttede hun ind i huset Vestergade, hvor slægtenog hjemmets gamle venner stadig samles, for Cecilie elsker nemlig at se mennesker omkring sig. |
|
| 32 |
 | Avisudklip Dødsfald
Igaar døde fru Cecilie Østergaard, 81 aar gammel.
Hun blev i mandags indlagt paa centralsygehuset i Hjørring for at gennemgaa en operation, og her indtraadte døden som følge af en blodprop.
Cecilie Østergaards hjem var gaarden Ø. Løgtved i Badskjær, men efter hendes giftermaal med nu afdøde gdr. og sognefoged Laurits Østergaard overtog parret hans slægtsgaard Østergaard i Em, som nu sønnen Chr. Østergaard har overtaget.
Da Laurits Østergaard for 16 aar siden døde, købte Cecilie Østergaard huset i Vestergade, hvor hun siden har boet. Hun var en dygtig, flittig og hjælpsom kvinde, hvis hjem i Em fortsat blev et kært samlingssted for den store slægt og vennekreds.
Cecilie og Laurits Østergaard sluttede sig nært til kredsen om højskolen og valgmenigheden i Vraa, og her stod deres pladser sjældent tomme.
Hun overleves af tre børn, foruden af den nævnte søn, der har overtaget slægtsgaarden, af en datter, der er gift med gdr. Theodor Mølgaard, smidstrup, og en datter, der har opholdt sig hjemme.
Begravelsen finder sted fra Vraa valgmenighedskirke paa lørdag. |
|
| 33 |
 | Avisudklip Begravelse
Følget, der i gaar fulgte fru Cecilie Østergaard baare til graven, fyldte helt valgmenighedskirken, der var smykket med blomster.
Pastor Helge Elbek pegede paa ordet "Velkommen" som et ord, der laa Cecilie Østergaard let paa læberne, fordi hun altid var gladest, naar mennesker samledes omkring hende. Hun var et lysets barn, der ikke kunne bære ensomhed. Her ved hendes grav kan vores ansigter ikke mere lyse imod hende, men vi kan bede: "Herre, lad dit ansigt lyse over dig og være dig naadig". At Gud er den almægtige Gud, betyder jo netop, at hans naade naar til den, vi har gemt i graven.
Efter jordpaakastelsen bragte sønnen, gdr. Chr. Østergaard, hjemmets tak til det store følge og indbød til sammenkomst paa hotellet. Her blev der talt af mejeriejer Lindstrøm, Frederikshavn, gdr. Niels Østergaard, Rubæk, Vraa, højskoleforstander Brandt Pedersen, mejeribestyrer Berthelsen, Vraa og sønnen Chr. Østergaard. |
|
| 34 |
 | Avisudklip Frk. Ellen Østergaard, Smidstrup, er i går død på Hjørring Sygehus, 68 år gammel.
Ellen Østergaard var født i Em, hvor hun boede til 1946. Efter sin far, Laurits Østergaards død flyttede hun sammen med sin mor, Cecilia Østergaard, til Vestergade 29, Vrå.
Efter moderens død i 1961 fik Ellen Østergaard ophold skiftevis i hjemmet hos sin bror, Chr. Østergaard, Em, og hos søsteren, Anna Mølgaard, Smidstrup, og begge steder havde hun et godt og trygt hjem. Det sidste halvandet år boede hun i Smidstrup.
Overalt, hvor Ellen Østergaard færdedes, mødte hun venlighed. Med sit glade sind var hun velkommen overalt, og hun var glad og taknemlig for al venlighed, der mødte hende.
Hun overleves af de to søskende, Chr. Østergaard, Em og Anna Mølgaard. |
|
| 35 |
 | Avisudklip Min kære hustru, vor kære mor,
Karen Margrethe Jensen,
forhen Sdr. Gydeje, er stille sovet hen.
"Vestergaard", Ørum, d. 25. oktober 1969.
Chr. P. Jensen.
Mariane og Ellen Margrethe .
Begravelsen finder sted fredag den 31. okotber fra Aalborg amtssygehus kl. 12,30, ved Torslev kirke kl. 14. |
|
| 36 |
 | Avisudklip Hellevad - Ørum
Dødsfald
Fru Karen Margrethe Jensen, Vestergaard, Ørum er efter 11 aars sygdom død paa Aalborg amtssygehus, 49 aar gammel.
Hun bevarede trods en smertefuld sygdom et lyst og venligt sind og var en god hustru for sin mand, Chr. P. Jensen, og en omsorgsfuld mor for sine to piger paa 13 og 15 aar.
Der samler sig megen medfølelse om den haardt ramte familie. |
|
| 37 |
 | Avisudklip Vraa
Landboforeningens Husholdningsudvalg holdt Fredag Generalforsamling paa Afholdshotellet. Formand, Fru Bertel Bjerre, Guldager, meddelte, at hun ikke ønskede at fortsætte. Af Bestyrelsen afgik foruden Formanden, Fru Anna Mølgaard, Smidstrup, der ligeledes ønskede at blive fri. I Stedet valgtes Fru Olga Thomsen, Aabenterp, og Fru Agnes Thomsen, Smersted. Efter Generalforsamlingen skulde Konsulent, Frk. Lindgreen have talt, men da Tilslutningen stadig var minimal, fandt man det formaalstjenligt at aflyse. |
|
| 38 |
 | Avisudklip Ved Bjergby-Mygdal Sogneraads Majmøde var alle medlemmer mødt.
Til behandling forelaa følgende:
- Kirkeministeriet meddeler, at der er paalignet Kommunen 1149 kr. i Kirkeskat for indeværende Aar.
- I Anledning af Hjørring Amts Landboforenings Henvendelse til Kommunen om at bekæmpe Skaderne vedtoges det at betale 2 Øre pr. Æg og 5 Øre for hvor Unge.
- Direktoratet for Sygekassevæsenet meddeler, at Kommunens Bidrag til Invalide-Forsikringsfonden udgør for indeværende Aar 1638 Kr. + 400 Kr. for rentenydere over 62 Aar.
- Raabjerg Sogneraad indbød til Møde i Tversted Torsdag den 10. ds angaaende Hjørring-Hirtshals-Banen. Til at deltage i nævnte Møde valgtes Peder Thirup, Julius Larsen, Lærer Rasmussen og Anders Mølgaard.
- Da Sognefoged Søren Nørmark, Bjergby har fremsendt Ansøgning om Fritagelse for Bestillingen som Sognefoged i Bjergby, indstillede Sogneraadet følgende 3 til Bestillingen:
Nr. 1: Gaardejer Anders Mølgaard, Snevre.
Nr. 2: Gard Søren Kr. Houbak, Sakstrup.
Nr. 3: Grd. Jeppe Jepsen, Kærgaard.
- Der forelaa Andragende fra Gaardejer Kr. Larsen, Søttrup, om Tilskud til en ny Vej i Fortsættelse af Grøntved-kabbeltvedvejen i en lige Linie over Søttrups, Hedegaards og Præsegaards Jorder til Bindslev Kirke. - Det vedtoges at udsætte Sagen, til der skal foretages Vejsyn, og da at tage den op til fornyet Behandling. |
|
| 39 |
 | Avisudklip Nyt Natligt Røveriforsøg i Vendsyssel.
Hos Sognefoged Anders Mølgaard, Snevre, forsøgte en Mandsperson i Nat at trænge ind i Karlekamret.
Han truede med at skyde Karleh, hvis han ikke fik hans Penge, men Overfaldet mislykkedes og Forbryderen forsvandt sporløst.
De natlige røveriske Overfald antager efterhaanden en hel epidemisk Karakter. I nat har en Forbryder atter været paa Spil, denne Gang hos Sognefoged, Gdr. Anders Mølgaard i Snevre i Bjergby, hvor han under Trusel om at skyde forsøgte at frarøve Tjenestekarlen Penge, et Forsøg, der dog, takket være Karlends Resoluthed, mislykkedes.
Om det natlige Drama erfarer vi under en Samtale med Sognefoged Mølgaard følgende nærmere Enkeltheder.
En uhyggelig Opvaagnen.
Mølgaards Gaard ligger lige umiddelbart ved Hornevejen gennem Snevre, og Stuehuset vender den ene Gavl ud mod Vejen. I denne Gavl ligger Karlekammeret, hvis Dør vender ud til Gaardsiden.
Gaardens Tjenestekarl, Alfred Nielsen, var gaaet i Seng ved 10-Tiden. Mølgaard og hans Hustru var i By, medens deres Børn ligesom Karlen var gaaet til Ro, men de ligger i den modsatte Ende af Stuehuset.
Ved 12-Tiden blev Karlen vækket ved, at Døren til Karlekammeret pludselig blev smækket op med et Brag, og fra Døraabningen lød i Mørket en Røst, der raabte:
Giv mig dine Penge, ellers skyder jeg dig!
Karlen var imidlertid resolut nok til at springe ud af Sengen, fare hen til Døren, der gik indad i Stuen og smække den i for Næsen af Røveren, der sikkert er blevet meget forbløffet over Karlens raske og modige Handling. Men Røveren havde dog ikke i Sinde at opgive sin forbryderiske Hensigt med det samme. Han pressede paa for at tvinge Døren op. Karlen kunde ikke laase Døren indvendig fra, og der opstod
en forbitret Kamp om Døren,
som Karlen med alle sine Kræfter holdt igen paa, medens Røveren pressede voldsomt paa for at tvinge den op. Heldigvis var Karlen den stærkeste og mest udholdende i den uhyggelige Kamp. Forbryderen kunde ikke tvinge Døren op, og efter nogen Tids Forløb opgav han Ævret og forsvandt.
Karlen blev laaset inde.
Men udvendig paa Døren sidder imidlertid en Krog, og inden Røveren forsvandt, satte han Krogen paa, saa Karlen ikke kunde komme ud, og først da Mølgaard og hans Hustru et Kvarter Tid efter Forbryderens Flugt kom hjem, fik Karlen Forbindelse med dem. Han var selvsagt ikke saa lidt rystet over Hændelsen, og da Mølgaard forstod, hvor alvorlig Situation havde været, og at det sandsynligvis drejede sig om en farlig Person, allarmerede han straks Politiet, og
Statspolitiet mødte øjeblikkelig med stor Udrykning
i flere Biler, der ankom ved 1-Tiden. Noget tilfredsstillende Signalement af Forbryderen kunde Karlen selvsagt ikke give; men under Kampen om Døren havde den ukendte Person revet en Tændstik, og Karlen havde da lige set et Glimt af ham. Det kunde dog ikke give noget fast Holdepunkt, som kunde identificere Røveren.
I et Par Timer blev Gaarden og den nærmeste Omegn undersøgt; men da Røveren jo var kommen ind i Karlekammeret fra Gardsiden, og Gaarden er brolagt, var der her intet spor at se, og heller ikke udenfor Gaarden kunde man finde noget Spor. Efter et Par Timers Eftersøgning blev denne indstillet, og man staar altsaa i Øjeblikket paa lige saa bar Bund som ved Vittrup-Overfaldet.
Det siger sig selv, at dette tredie røveriske Overfald bidrager til yderligere at opskræmme Sindene ude paa Landet, og man maa derfor haabe, at det vil lykkes Politiet at finde Gerningsmanden.
|
|
| 40 |
 | Avisudklip Familie og Venner,
som ønsker at samles med os paa vor 25-aarige Bryllupsdag, indbydes venligst til vort Hjem Mandag den 30. ds. Kl. 5.
Anine og Anders Mølgaard, Snevre. |
|
| 41 |
 | Avisudklip Snevre.
Sølvbrylluppet hos Anders Mølgaard.
I Gaar fejrede Anders Mølgaard og Hustru deres Sølvbryllup. Dagen blev en straalende Festdag for sølvbrudeparret og deres Børn. Om morgenen, mens Solen sender sine første Straaler ned over Midsommernattens Taager, vækkedes Sølvbrudeparret af Musik.
I Formiddagens Løb indfandt sig Deputationer fra Sogneraad, Mejeri, Venner og Naboer m. fl. med Lykønskning og smukke Gaver. Om Eftermiddagen samledes i herligt Sommervejr en stor Skare Familie og Venner i det hyggelige Hjem i "Søndergaard".
I Vognporten, der i Dagens Anledning havde faaet en Tilbygning og var forvandlet til en Løvhytte, samledes man om de smukt pyntede Borde. Her blev der holdt en lang Række Taler og sunget en Del Sange, blandt disse en Lejlighedssang, der gjorde Lykke. Alle Talerne takkede Anders Mølgaard for hans venlige, dygtige og forstaaende Færd baade ude og hjemme. Alt ialt en Dag, som Familien vil mindes med Glæde. |
|
| 42 |
 | Avisudklip Bjergby.
Ejendomshandler.
Sognefoged Anders Mølgaard har solgt sin Ejendom Søndergaard i Snevre til Landmand Svend Nørgaard, Bjergby, for 95,000 Kr. Avl, Besætning og Redskaber medfølger. Overtagelse straks.
- Enkefru Jakobi Nørgaard, Bjergby, har solgt sin Villa til Sognefoged Anders Nørgaard, Snevre, for 15,000 Kr. Overtagelse straks. |
|
| 43 |
 | Avisudklip Bjergby.
25 Aar som Sognefoged
Den 1. juni har Anders Mølgaard været Sognefoged i Bjergby i 25 Aar. Den venlige og forstaaende Maade, han altid udviser, naar han er ude i Embeds Medfør, har bevirket, at han er vellidt af alle i Sognet. Mølgaard har foruden Sognefogedbestillingen været betroet næsten alle de Tilledshverv, der kan tildeles en Mand i et Landsogn, bl.a. har han i 2 perioder været i Sogneraadet, i to Perioder i Bestyrelsen for Houbak Mejeri og en Tid dets Formand, Formand for Snevre Transformatorforening. Taksationsmand til Ejendomsskyld m.m.
Anders Mølgaard, der er 72 Aar, stammer fra Sindal. Ved sit Giftermaal overtog Ægteparret V. Gøggaard i Mygdal, men efter nogle Aars forløb solgte han og købte Vestergaard i Snevre, vor han og Hustruen boede i 40 Aar. Efter sin Hustru Død for ca. syv Aar siden solgte han Gaarden og købte et Hus i Vestermark, hvor han stadig bor. |
|
| 44 |
 | Avisudklip Bjergby
Fhv. sognefoged Anders Mølgaards 85 aars dag
En af Bjergby sogns mest kendte mænd, fhv. sognefoged Anders Mølgaard, kunne i gaar fejre sin 85 aars fødselsdag.
Anders Mølgaard er født i Sindal, han startede efter giftermaalet i 1905 i Gøggard i Mygdal, men flyttede i 1912 til Søndergaard i Snevre, som han drev indtil 1945, da han mistede sin hustru. Han solgte da gaarden og flyttede til Bjergby, hvor han stadig bor.
Anders Mølgaard har paa grund af sit vindende reelle væsen været mere end almindelig benyttet i det offentliges tjeneste. Han har saaledes været sognefoged og lægdsmand i knap 40 aar, sogneraadsmedlem i flere perioder, formand for Houbak mejeri i mange aar og vurderingsmand til ejendomsskyld indtil for nylig, ligesom der næppe har været noget kulturelt virke i Bjergby sogn, som Anders Mølgaard ikke har været med til at præge.
Mange venner og naboer var da ogsaa mødt frem for at hylde Mølgaard paa dagen.
Om aftenen kunne han samles med ca 40 børn og børnebørn til familiefest i hjemmet. |
|
| 45 |
 | Avisudklip 90
Torsdag den 13. maj kan fhv. gdr. og sognefoged Anders Mølgaard, Bjergby, fejre sin 90 aars fødselsdag.
Anders Mølgaard er indbegrebet af en stor stout vendelbo, og det er svært at fatte, at denne raske mand er saa højt til aars. Efter sin hustru død i 1944, har Mølgaard boet i Bjergby by. Han var sognefoged i knap 40 aar, et hverv han røgtede paa sin egen tilfærdige maade til alles tilfredshed. Ogsaa de smaa "biting", der følger med til saadant hverv, blev altid løst uden fortrydelse fra nogen side.
Mølgaard har taget meget aktivt del i sit sogns fællesanliggender.
Han var saaledes medlem af sogneraadet i flere perioder og var altid medlevende i det folkelige, kulturelle liv, der udfoldede sig i sognet. Nu nyder han sit otium i hjemmet i Bjergby og bliver flittigt besøgt af sine syv børn og børnebørnene. |
|
| 46 |
 | Avisudklip Vor kære far, svigerfar, bedstefar og oldefar
Anders Mølgaard
R. af D.
er stille sovet ind, den 2. marts 1976.
Børn og svigerbørn.
Begravelsen bekendtgøres senere. |
|
| 47 |
 | Avisudklip Dødsfald
Fhv. sognefoged, gdr. Anders Mølgaard, Bjergby, er død på Hjørring Sygehus, næsten 95 år gammel.
Anders Mølgaard blev født på gården Mølgård ved Sindal i 1881. Ved sit giftermål med Anine Christensen fra Nr. Gøggård i Mygdal fik parret en lille afbyggergård at starte landbrug på.
I 1912 købte Anders Mølgaard Søndergård i Snevre, og det blev her, det meste af hans livsgerning blev lagt.
Anders Mølgaard var en af de faste grundpiller i bondesamfundet, og det var ganske naturligt, at hans samtid ønskede at gøre brug af hans rolige og besindige dømmekraft i næsten alle de fællesanliggender, et sogn havde.
Gerningen som sognefoged varetog han med stor pietetsfølelse. Det var ofte en svær opgave under landbrugets krise at være den offentlige forvaltnings skatteopkræver, men netop på dette område vil han uden tvivl blive husket af mange for sine gode, medmenneskelige egenskaber.
Foruden hans syv børn, to sønner i henholdsvis Sæsing og Smidstrup, to døtre i Hirtshals, en i Bjergby, en i Hjørring og en i Vrå, overledes Anders Mølgaard af 20 børnebørn og 40 Oldebørn samt broderen Carl Mølgaard i Sindal.
Anders Mølgaard var ridder af Dannebrog. |
|
| 48 |
 | Avisudklip Fhv. sognefoged, gårdejer
ders Mølgaard, Bjergby, er på Hjørring Sygehus, 94 år.
Anders Mølgaard blev på gården Mølgaard ved dal. I 1912 købte han Søngaard i Snevre. Han gik m op i sit hverv som sognefo selv om det var en svær o ve under landbrugets kris være den offentlige forv nings skatteopkræver. Men huskes af mange for sine m neskelige egenskaber i de upopulære job. Han overlev af hustru og syv børn. |
|
| 49 |
 | Avisudklip i forbindelse med Kirstines 70 års fødselsdag 70
Fru Kirstine Jensen (Graarup), Møllegade 10, Sindal, fylder Torsdag den 17. Januar 70 Aar. Hun stammer fra St. Toftlund i Volstrup ved Sæby. i 1904 blev hun gift med Jens Kr. Jensen, og ægteparret overtog Mandens Hjem, Nr. Graarup i Mosbjerg Sogn. Efter kun 12 Aars ægteskab døde J. Kr. Jensen, og hun stod ene tilbage med et stort Landbrug og en flok smaa Børn. Mange andre vilde have givet op i saadan en Situation og solgt Gaarden, men det gjorde Kirstine Graarup ikke. Hun vilde bevare Ejendommen, der er gammel slægtsgaard, for sine Børn, og hun drev den ualmindelig dygtigt, udelukkende med fremmed Hjælp, indtil Børnene blev saa store at de kunde hjælpe til. Hun var med overalt i Mark og Stald, hvor der foregik noget, og hun holdt samtidig sit Hus i mønsterværdig Orden. Hun har været en sjælden god Vejleder og Madmoder for de mange unge der gennem Aarene havde deres Arbejde paa Nr. Graarup.
I 1938 overdrog hun Gaarden til sin ældste Søn, og hun tog derefter i nogle Aar Ophold forskellige Steder. Trangen til at have noget at virke med sad hende dog saa stærkt i Blodet, at hun i 1941 købte en anden stor Landbrugsejendom, Gaarden Øster Nymark i Sindal. Hun drev den paa samme gode solide Maade som Graarup, men efter fem Aars Forløb blev hun træt af det haarde Slid og solgte Ejendommen til dens nuværende Indehaver, Gdr. Knud Nørgaard. Siden har hun boet i Agerledet, og de sidste Aar i Sindal By, hvor hun har købt sit eget Hus.
Af Børnene har den ældste Søn, Gdr. Martin J., som nævnt overtaget Hjemmet i Nr. Graarup, hvor Fødselsdagen vil blive fejret. En anden Søn er Gdr. Niels Ejnar Jensen, Fladbirk i Torslev, og det yngste af Børnene, Datteren Gudrun, er gift med Sogneraadsformand Alfred Andersen, Vestergaard, Mosbjerg. |
|
| 50 |
 | Avisudklip om forsøgsgård Et smukt Tilbud paa Forsøgsgaard.
Sidste Sommer fik Selskabet Tilbud fra Gdr. Niels Jensen, Fladbirk, Thorshøj, om et Samarbejde vedrørende hans veldrevne Gaard med Hensyn til at gennemføre nogle driftsøkonomiske Undersøgelser med omfattende Driftsregnskab over alle Grene af Bedriften, og gennem de ledende Konsulenter, der skal deltage i Driftsplanlægninger, skal der gennemføres mere omfattende Forsøg, et interessant Eksperiment, hvor Fremtiden vil vise, hvad vi kan faa ud af det, og vi takker Niels Jensen, der foreløbig flytter til en købt Ejendom paa Fyn og har Bestyrer paa Fladbirk for Tilbudet, hvorved vi forhaabentlig kan faa Lejlighed til at drage Nytte af hans enestaaende Evne til at tilrettelægge en Landbrugsbedrift dygtigt og økonomisk. |
|
|
|