Familien
Slægtsforskning

Forside  |  Nyheder  |  Billeder  |  Fortællinger  |  Gravsten  |  Rapporter  |  Efternavne
Søg
Fornavn:


Efternavn:



Avisudklip

» Vis alle     «Forrige «1 ... 17 18 19 20 21 22 23 24 25 ... 199» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...





80 år

En kendt og agtet mand, Vrå, fhv. gdr. og sognerådsformand Niels Østergaard, Sdr. Allé 28, fylder 80 år i morgen, tirsdag d. 29 april. Niels Østergaard er en ægte vendelbo, såvel af sind som gennem sin slægt. Faderen var fra Østergård i Em og moderen fra Nørgård i Vrå. Hans liv har været præget af slægten, og familiens medlemmer føler sig stærkt knyttet til hinanden. Livet omkring Vrå Højskole har betydet meget for Niels Østergaard. Han var elev på skolen, har været dens kasserer og er nu æresmedlem. Efter ophold på landbrugsskole købte han gården Rubæk i Sdr. Vrå i 1922 og den drev han med stor dygtighed. Sammen med hustruen, Albertine, opbyggede han her et hjem som var præget af gæstfrihed for både familien og den store vennekreds, der gerne samledes her. I 1962 flyttede ægteparret til Sdr. Allé, hvor Albertine Østergaard døde for en halv snes år siden. Niels Østergaards tolerance, sunde dømmekraft og gode evner ledte ham i mange offentlige hverv. Han var medlem af sognerådet i mange perioder, og var formand i 1943-1946. Desuden har han i 13 år været formand for Vrå Mejeri, været i bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, Hjørring Amts Kvægavlerforening, smøreksportforeningen Danish Daires med flere. Fra 1933 til 1974 var han medlem af tilsynsrådet for Vrå sparekasse, og han var i mange år næstformand. Niels Østergaard har livet igennem bevaret sin lyse sind. Han møder sin medmennesker med smil og venlighed. Daglig færdes han i sin bil, og han er vellidt alle steder, hvor han kommer på besøg. Fødselsdagen fejres sammen med den nærmeste familie. Edith


Filnavn2364_1975-04-28_Vendsyssel_Tidende_-_Hjoerring_-_28-04_1975-5.jpg
Filstørrelse
Størrelse x
Knyttet tilNiels Jensen Kristensen (Avisudklip)

» Vis alle     «Forrige «1 ... 17 18 19 20 21 22 23 24 25 ... 199» Næste»     » Lysbilledshow