» Vis alle «Forrige «1 ... 97 98 99 100 101 102 103 104 105 ... 199» Næste» » Lysbilledshow
Indlæser...
Beretning om Christens begravelse
Lokalt.
Jordefærd.
I Gaar jordedes paa Vraa Valgmenigheds Kirkegaard Sogneraadsformand Gaardejer Bertel Østergaard og hustrus ældste Søn, Christen, under meget stor Deltagelse, særlig bemærkede vi en stor Skare af Christen Østergaards Ungdomsvenner.
Jordefærden skulde foregaa fra Hjemmet i Emb, hvortil ca. et halvt Hundrede Vogne med Slægt og Venner rullede ind i Tiden fra kl. 1 til 3. Kisten stod i Vognskuret hvis Vægge var overtrukket med hvidt, og hvor kærlige Hænder havde været i Bevægelse med Udsmukning: Grønt og Lys.
Ved 4-Tiden blev Kisten baaret ud og hen foran Indgangsdøren, hvor man sang nogle af Christens Yndlingssalmer, og hvor først Valgmenighedspræst Jens Bertelsen talte skønt og gribende om Hjemmets Betydningfor Christen og Christens Betydning for Hjemmet - derefter talte Højskoleforstander I. Terkelsen ud fra Bjørnsons Ungdomsdigtning, om Længselelen som Grundtonen i ethvert higende ungt Menneskes Trang samt om Ønsket og Haabet der ledsager denne Trang med særlig Henblik paa Christen Østergaard som en saadan ung, ren Mand med stærke Længsler efter det bedste.
Efter Salmen: Han, som har hjulpet..., blev Kisten baaret op paa Vognen - den førte nu i Spidsen for det store Vogntog over til Vraa.
Ankommen til Vraa Bares Kisten ind i den overordentlig hyggelige Valgmenighedskirke, hvor et Væld af Lys, en Duft af Blomster slog Følget imøde.
Efter Salmen: Stat op min Sjæl..., talte Valgmenighedspræst J. Bertelsen hjertelig varmt ud fra Ordet: Min Søn, fremfor alt, hvad der skal bevares, saa bevar dit Hjerte.
Bertelsen udtalte, at det jo ikke var Penge eller Rigdom eller Kundskaber, hvormed vi kan bevare vort Hjerte.
Vi forstaar ogsaa, at der er saa mange onde Magter, der vil øde vort Hjerte. Men hvordan bevares da et Menneskehjerte? At det ikke var Kundskab og Kløgt, der krævedes, det var Christen klar over - skønt han havde en ualmindelig klar Forstand, saa forstod han tidligt, at: hvo som vil bevare sit Hjerte sætter det til. - Ja, Christen havde Hjerteforstaaelse med sit Hjem, til sit Land og Folk, men han vidste at det, det først og sidst gjaldt om, var at give Gud sit Hjerte - det vidste han, fordi han havde hørt hvad Gud havde sagt til ham i det Troens Ord, han levede i, og naar han med sine kære samledes om Nadverbordet. Jens Bertelsen omtalte til Slut Christen som en "Jørnelit, i hvem der ikke bare Svig."
Man sang: Sejrvinderesken paa Jord..., hvorefter Bertelsen bekendte Troen - og nu blev Kisten af den nære Slægt baaret ud til Graven, hvor Jens Bertelsen forrettede Jordpaakastelsen . og Møller Nørgaard takkede den store Forsamling og de mange Venner for Deltagelsen.
V. R.
» Vis alle «Forrige «1 ... 97 98 99 100 101 102 103 104 105 ... 199» Næste» » Lysbilledshow
