Familien
Slægtsforskning

Forside  |  Nyheder  |  Billeder  |  Fortællinger  |  Gravsten  |  Rapporter  |  Efternavne
Søg
Fornavn:


Efternavn:



Dokumenter

» Vis alle     «Forrige «1 ... 3 4 5 6 7 8 9 Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...





La Cour om Vaaen:

Vaaen, Mosbjerg Sogn. Postforb. og St.: Sindal, hvortil c. 5. Km. Tlf. 13 over Mosbjerg Central. Gården ligger c. 18 Km fra nærmeste Købstad, Hjørring.
Nuværende Ejer: Anton Christian Jensen, som overtog Gaarden i Efteraaret 1891, er født paa Ejendommen 13. Decbr. 1866 og gift med Charlotte Marie Gephardine Dinesen, født i Vraa 27. Aug. 1869.

Matr.-Nr. 12 m.fl. af Mosbjerg. Hartkorn 5 Tdr. 3 Skpr. 3 Fdkr. 1/2 Alb. Ejendomsskyld 46,000 Kr. Brandassurance for Hovedb. 7,000 Kr., for Avlsb. 23,600 Kr. Gaarden samlede Areal 150 Tdr. Ld., deraf Ager 134, Eng 6, Mose 5, Have, Park, og Gaardsplads 5. Agermarken drives i en 7 Marksdrift: benyttet Brak, Rug, Roer, 1/2 Havre 1/2 Blandsæd og 3aars Græs. Jordens Bonitet er dels Sandmuld, dels en Del Kærjord. Besætningen bestaar af 45 Malkekøer foruden 30 stkr. Ungkvæg og Kalve, 2 Tyre, 7 Heste, 5 Plage og Føl samt 6 Faar. Sidste Aar solgtes c. 100 Fedesvin. Kvægbesætningen, der er af sortbroget Race, vedligeholdes hovedsagelig ved eget Tillæg.

Vaaen's ældst kendte Ejer var den nuværende Ejers Bedstefar, Christen Jensen, som c. 1845 efterfulgtes af sin Søn, Christian Christensen, hvis Enke, Maren Jensdatter, i 1891 overdrog Ejendommen til sin Søn, den nuværende Ejer. Oprindelig var Gaarden kun c. halvt saa stor som nu, men baade den forrige og den nuværende Ejer har forøget dens Areal.
Gaarden ligger i det sv. Hjørne af Mosbjerg Sogn umiddelbart N. for Vejen fra Mosbjerg til Sindal. Alle Bygningerne er af Grundmur med Straatage, svinestalden dog med Paptag. Hovedb., der ligger mod N., er opført c. 1845, den v. Længe 1889, Laden 1900 og den ø. Længe 1901. Hovedb. er dog gennemgribende restaureret 1911.

I 1907 er installeret Petroleumsmotor. Den store, smukke Have omgiver Gaarden til alle Sider; i dens ø. Hjørne fandt man i 1904 en Gravhøj, hvori stod 3 Urner, der af Sagkyndige erklæredes for at skrive sig fra c. 300 Aar efter Christi Fødsel.

Vaaen ligger midt paa sine Jorder, der har en jævn Overflade med svagt Fald mod S. Engen er beliggende mod S. ved Uggerby Aa.


Filnavn734_Sider-fra-danske-gaarde-II-samling-andet-bind_Side_04.jpg
Filstørrelse
Størrelse x
Knyttet tilVester Vaaen, Mosbjerg, Horns, Hjørring, Danmark; Anton Christian Jensen (J.C.B. La Cour Danske gårde)

» Vis alle     «Forrige «1 ... 3 4 5 6 7 8 9 Næste»     » Lysbilledshow