Avisudklip

» Vis alle     «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 199» Næste»     » Lysbilledshow

"Bliver 90 i morgen og skal have 70 til fødselsdagen"

Frk. Elise Andersen, der engang var postmester i Flade-Gærum for 70 kroner om maaneden, fortæller om sit liv.

- Skal jeg dog ikke hjælpe den frakken paa?
Hvis dette spørgsmaal var blevet stillet af en ung mand til en aldre kvinde, havde der ikke været noget usædvanligt i det. I dette tilfælde er det omvendt.
Det er en 90-aarig kvinde, der tilbyder at hjælpe en 23-aarig med frakken paa.
Saadan er frk. Elise Andersen, Flade-Gærum sogns ældste indbygger, der i morgen fylder 90.
Man takker og tager afsked med et menneske, som i den forudgaaende time har skænket en underholdende stund og fortalt om sit arbejde som "postmester" i Gærum.
Tænk at være 90 og samtidigt være aandsfrisk, rask og saare tilfreds med alt her i livet. Det er vist de færreste forundt.

Fødselsdagsfest paa Agersted Kro

- Hvorfor skulle jeg dog ikke være tilfreds, siger Elise Andersen. Jeg føler mig aldrig alene, folk er saa flinke til at komme og besøge mig. Tilmed deler jeg mit hus med en ung damefrisørinde, Edith Christensen, som hjælper mig med det der krævende arbejde i det daglige. Det almindeligt forefaldende arbejde klarer jeg selv.
For alle disse mennesker, som er saa venlige over for mig - herunder fire søskende - holder jeg fødselsdagsfest i morgen. Vi skal saamænd være op mod 70 til festen, som holdes på Agersted kro.

Overtog faderens job

Elise Andersens far, Chr. Andersen, var sognefoged i Flade-Gærum kommune, og han var samtidig leder af brevsamlingsstedet fra 1907 til 1924. Elise Andersen havde hjulpet ham med postarbejdet, og det var derfor naturligt, at hun overtog jobbet i 1924, da faderen døde. Elise Andersens mor og senere en stedmor var begge døde.
- Herefter fulgte 21 travle aar som postmester, fortæller Elise Andersen. Jeg fik 70 kr. om maaneden for jobbet, som egentlig blev regnet for et bierhverv. I 1944, da jeg blev 70, synes jeg ikke, at kræfterne rigtigt slog til mere, og lønnen var ogsaa i løbet af de mange aar kun steget til knap 90 kr. Jeg skrev saa til postmesteren i Frederikshavn - ikke for at faa lønforhøjelse, men for at faa min afsked. I stedet fik jeg min folkepension, som i dag er på godt 400 kr.

Var nervøs for 18.000 kr.

- det var vel et ansvarsfuldt job?
- Det kan De tro. Der gik mange penge gennem kontoret til ind- og udbetalinger. Pengene til udbetalinger fik vi normalt med bussen om morgenen, men under krigen kom de først herud om aftenen, og de kunne saaledes først udbetales næste dag. Engang kom der 18.000 kr. paa en gang, det var mange penge dengang, og jeg var mildest talt lidt nervøs for at skulle opbevare de mange penge natten over.
Jeg lagde pengene ned i en blikdaase, som jeg satte under min seng. Forinden havde jeg laast husets syv døre forsvarligt.
Det blev en noget urolig nat for mig, jeg havde dog ikke behøvet at være bange for de mange penge, da var der alle om morgenen.
I øvrigt var jeg ikke vant til at tælle saa mange penge, saa jeg maatte begynde forfra med at tælle tre gange.
Frk. Andersen smiler glad og tilfreds og fortsætter:
Engang maatte jeg ogsaa ud som postbud. saavel det ordinære postbud som reservepostbudet var syge, og det blev derfor mig, som maatte træde pedalerne - 30 kilometer, som skulle klares paa fem timer, idet der skulle køres tørv derhjemme.
Jeg var naturligvis ikke rigtig i træning, saa jeg maatte for at holde tiden afslaa alle venlige tilbud om formiddagskaffe og middagsmad. Det var en drøj tur, og jeg maatte af sted i tre dage. Den fjerde dag kom der en mand og tilbød at køre turen.
Frk. Elise Andersen har de sidste 54 aar boet i sin fars hus midt i Gærum by. Huset er opført i 1902 og bag de gamle vægge hersker en særlig hygge.
Fra 1900 til 1910 havde jeg min egen lille "tekstilvirksomhed" i Sæby, fortæller Elise Andersen. Jeg havde to maskiner, paa hvilke jeg forarbejde strikketrøjer, strømper og undertøj. Saa vendte jeg hjem og har siden 1910 boet i dette hus.

Broderen hjem fra USA?

- Hvad ønsker De allermest i fødselsdagsgave?
_ At min bror, den 82-aarige Marinus Andersen kommer hjem fra USA, men jeg tvivler. Han bor i staten Iowa og var sidst hjemme for ti aar siden. Han lovede dengang at komme til min 90 aars dag men selv om han "kun" er 82, er det nok ikke saa let for ham at komme herover. Men han er skam indbudt.
Frk. Andersen rækker efter Vendsyssel Tidende, som ligger paa bordet, og lader blikket glide hen over forsiden.
- De bruger ikke briller?
- Ikke om dagen, saa kan jeg skam let se og læse, men om aftenen tager jeg brillerne paa.

Holdt Vendsyssel Tidende siden dens stiftelsen

I øvrigt holdt far Vendsyssel Tidende siden dens stiftelsen i 1872, og jeg husker tydeligt, at avisen i min barndomstid kun var paa fire sider.
Da far døde, overtog jeg avisen, saa Vendsyssel Tidende er altsaa kommet til vort hjem lige fra den allerførste dag og til i dag.
Jeg husker ogsaa tydeligt, hvordan avisen blev bragt herud i gamle dage inden fra Frederikshavn. Det var postbud Sørensen fra Bangsbostrand, som klarede udbringningen - pr. hestevogn. I dag gaar det jo lidt nemmere

Mons.

» Vis alle     «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 199» Næste»     » Lysbilledshow